Boost din opsparing med aktier

En ny bog om at investere i aktier giver overblik over, hvordan du kan få mere ud af din opsparing.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

”Boost din opsparing med aktier” er skrevet af Karsten Engmann Jensen. Udgivet på Akademisk Forlag. Vejl. pris: 269,95 kr. Forside fra bogen.

HELE LANDET: Bogen ”Boost din opsparing med aktier” giver overblik over, hvad du med held kan gøre for at få mere ud af dine penge - både i dag, i morgen - og når du bliver ældre.

Bogen er skrevet af Karsten Engmann Jensen, der bl.a. har været økonom i Danmarks Nationalbank, cheføkonom i Institut for Konjunkturanalyse og finansekspert på dagbladet Børsen og TV2.

- Vi vil så gerne være gode til at spare op og styre vores forbrug. Men det går ikke så godt, som vi ønsker. For desværre har vi en usynlig fjende - underbevidstheden. Underbevidstheden er den del af vores tanker, vi ikke selv har styr på. Derfor er det heller ikke altid, vi selv kan gennemskue, at den vigtige beslutning vi lige har taget, måske ikke er så god, som vi forestiller os, netop fordi det er underbevidstheden - og ikke fornuften - der ligger bag, hedder det i omtalen af bogen.

Gode råd til handel

Så før du køber stort ind på aktiemarkedet, er et af de gode fra Karsten Engmann Jensen i bogen, at du spørger dig selv, hvor høj risiko, du kan leve med, uden at det påvirker din nattesøvn og livskvalitet.

Hvis du investerer for at få et godt afkast set over mange år, vil der være perioder, hvor det går skidt, og det er vigtigt at tænke grundigt over, om du kan leve med den usikkerhed.

Bogen giver bl.a. også gode råd til, hvordan du handler med aktierne f.eks. via din computer, men der er især fokus på det psykiske aspekt af aktiehandel og på, hvordan du lægger en strategi.

/BLM/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.