Bordelmutter tiltalt for menneskehandel

43-årig thailandsk kvinde drev to bordeller i Frederikshavn

Et af bordellerne blev drevet fra adressen her i Asylgade i Frederikshavn. Arkivfoto <i>Pressefotograf Carl Th. Poulsen</i>

Et af bordellerne blev drevet fra adressen her i Asylgade i Frederikshavn. Arkivfoto Pressefotograf Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:Menneskehandel, bordeldrift, mafia og menneskerettigheder var blot nogle af de tungtvejende ord, der fløj gennem retslokalet, da Retten i Hjørring onsdag skulle behandle en sag med udspring i Frederikshavn.


Sagen nåede ikke at blive afgjort onsdag - men efter en heftig juridisk debat, så var det dog anklagemyndigheden, der havde mest grund til tilfredshed.
Det var en 43-årig thailandsk kvinde, der - sammen med sin 31-årige ægtemand - stod tiltalt for bordeldrift og menneskehandel. Bordeldriften har blandt andet fundet sted på to adresser i Frederikshavn.
Menneskehandel kan give op til ti års fængsel, mens bordeldrift giver maksimalt fire år.

Et juridisk slagsmål

Det springende punkt i sagen var, hvorvidt anklagemyndigheden kunne få lov til at benytte forklaringer fra fem thailandske prostituerede.


De fem thailandske kvinder var nemlig ikke til stede i retten - tre af dem er rejst tilbage til Thailand, og de resterende to er simpelthen forsvundet.
De thailandske kvinder er ved hjælp af vold og trusler blevet truet til at tjene penge som prostituerede til nogle thailandske bagmænd.
I første omgang forsøgte anklager Peter Rask at benytte de forklaringer, som kvinderne havde afgivet til Center Mod Menneskehandel (CMM), der hører under Socialstyrelsen.
Men det gav protester fra de to forsvarere, Søren Salomonsen og Mette Lindhardt.
- Det er retssikkerhedsmæssigt dybt uforsvarligt, hvis man kan dokumentere forklaringer, der er afgivet til en eller anden myndighed. Vi har jo ikke mulighed for at stille modspørgsmål, sagde Søren Salomonsen.
Og den argumentation valgte dommer Jeanette Andersen og de to domsmænd at lægge sig op af - efter et kvarters tænkepause.
- Vi har besluttet ikke at tillade dokumentationen, sagde Jeanette Andersen, som dog mente, at det kunne lægges til grund, at de fem kvinder var blevet registreret som ”menneskehandlede” hos CMM.

Medhold til anklageren

De fem thailandske kvinder havde inden deres forsvinden afgivet såkaldt ”indenretslige forklaringer”. Og disse forsøgte anklager Peter Rask så at få lov til at fremlægge som dokumentation i forbindelse med retsmødet.


- Kvinderne er skræmt fra vid og sans, og jeg ville hellere end gerne, at de havde siddet her, forklarede Peter Rask.
- Men når vi har de fem kvinder i vores varetægt, og de ikke er sigtet for noget, så kan vi jo ikke beholde dem, tilføjede han.
På baggrund af vidneforklaring fra en kriminalbetjent stod det nemlig klart, at de fem kvinder både var bange for at samarbejde med politiet og derudover også frygtede repressalier mod deres familier hjemme i Thailand.
Efter igen at have taget et kvarters tænkepause var dommer Jeanette Andersen og de to domsmænd at efterkomme Peter Rasks ønske:
- Vi mener ikke, at anklagemyndigheden kunne have gjort mere for at få dem til at være til stede i retten, fastslog Jeanette Andersen.
Forklaringerne fra de fem kvinder kan derfor bruges i sagen - men det varer alligevel et stykke tid, inden en afgørelse træffes. Sagen genoptages nemlig først 22. august.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.