Lokalpolitik

Borg- mesteren er mand

Udsigten til kvindelige borgmestre efter kommunalvalget er meget ringe - lang vej til ligestilling

grafik ritzau

grafik ritzau

KØBENHAVN:Flere kvinder drømmer om at kunne smykke sig med en borgmesterkæde efter kommunalvalget til november. Ritzau har gennemgået de største partiers spidskandidater i landets 98 kommuner, og i lidt mere end hver femte har mindst et af partierne opstillet en kvinde til posten. Efter kommunalvalget i 2005 satte kvinderne sig på syv borgmesterstole. Alligevel mener hverken Kvinderådet eller kommunalforskere, at det er nok til at kunne kalde det ligestilling. - Kvinderne står utroligt svagt, og selv hvis kvinderne får et jordskredsvalg, kan de end ikke snige sig op på 25 procent. Hvis man ønsker ligestilling på borgmesterposterne, så ser det meget sort ud, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole. Traditionelt er det kun en tredjedel af de kvindelige spidskandidater, der får borgmesterposten, siger kommunalforsker Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet. Det vil i så fald efterlade antallet af borgmestre på status quo. - I den offentlige debat om ligestilling er det selvfølgelig et vigtigt signal, om der er mange kvindelige borgmestre. Men for selve embedet er det personen og ikke kønnet, der er afgørende, siger han. I alt er der 21 kvindelige spidskandidater, men det er langt fra sikkert, at det er nok til at sikre syv poster. Kun i Aabenraa og Thisted er begge de to store partiers borgmesteremne en kvinde, mens de kvindelige borgmestre i Gladsaxe, Rebild, Køge og Hillerød alle fire sidder på rimeligt sikre flertal. Aabenraas borgmester Tove Larsen (S) mener, at det er op til kvinderne selv, hvis der skal være flere kvindelige borgmestre. - Det handler om at ruske op i vores døtre og kvindelige kolleger og fortælle dem, at de godt kan. Piger har en tendens til at ville være 200 procent sikre, før de tager sådan en post, mens mænd hurtigere springer ud i det, siger hun. I Kvinderådet kalder forkvinde Randi Iversen forskellen et "demokratisk problem". - Når vi har 50 procent mænd og 50 procent kvinder, bør det også være lige fordelt på borgmesterposterne, fordi kvinder og mænd lever forskellige liv. Kvinderne bruger for eksempel mere offentlig transport, bruger sygehusene mere og tager sig oftere af familien, siger hun og foreslår, at opstillingslisterne tager højde for kønsforskelle. - Vi foreslår, at man laver et lynlåsprincip, sådan at hver gang, der er en mand på listen, skal der være en kvinde på den næste plads. Det vil øge sandsynligheden for at få lige mange valgt, siger Randi Iversen og fremhæver også nødvendigheden af, at kvinderne har forbilleder og mentorer i allerede siddende kvindelige politikere. Også Roger Buch fremhæver opstillingslisterne, som en væsentlig årsag til den skæve kønsfordeling. - Først og fremmes er det partimedlemmerne, som er ansvarlige. Det er dem, der laver opstillingslisterne, og udpeger spidskandidaten de fleste steder. Og så er der kollegerne i byrådssalen, som også fravælger kvinderne, når posterne skal fordeles efter valget, siger han. /ritzau/