EMNER

Borgen, pesten og en kasse knogler

Historien om Ho, om Atterdags borg og om en cigarkasse med børneknogler

HOBRO:Okserne tramper tungt i træbroens brædder, da de krydser broen. Manden, der sidder med tømmen, kaster blikket mod øst ud over den langstrakte fjord. Mod vest breder det lavvandede vådområde sig langt ud i ådalen. Et sted der ude lå ind til for få årtier siden en mægtig cirkulær borg. Ret fremme kan manden på oksekærren se kirken. Den troner på toppen af bakken omgivet af få huse. Billedet er cirka anno 1200. Vi er i Hobro i tidlig middelalder. Tegneren Bent Andersen fra Hobro har efter samråd med amatørhistoriker Andy Rye sat situationen på papir. Rye er langt fremme i en omfattende, årelang research, der skal kaste nyt lys over den mørke middelalder i Hobro. Mørke er i denne sammenhæng ikke kun en kliché, for man ved uhyre lidt om Hobro i perioden fra midt i 1000-tallet til 1500-tallet. Flere brande har gennem tiden udryddet mange skriftlige kilder. Andy Rye har samlet nogle af de få, han kunne finde. Han har også været ude med metaldetektor og sågar hentet hjælp hos en af landets mest anerkendte retsmedicinere med ekspertise i drab og slige sager. Ho og broen Legenden fortæller, at Hobro fik sit navn efter storbonden Ho, som byggede en bro. Andy Rye mener, at tanken slet ikke er så tosset. I hvert fald har han leget og forsket i det med Ho. - Der lå en vikingelandsby ved Hostrupvej. Området har været perfekt med adgang til vand og god landbrugsjord. Vi har navnet Hodal og Hodals Mølle. Og vi har bynavnet Hostrup. Byer med endelsen strup var oprindeligt torp og er udflytterbyer, når ny jord blev taget i brug. Byerne opstod typisk i sen vikingetid år 1000-1100 og opkaldes ofte efter en person. Altså Hos by, fortæller Andy Rye. Han gætter på, at Ho var en lokal høvding eller storbonde med jord omkring vadestedet, hvor broen over den nuværende Onsild Å blev anlagt. I det hele taget lå egnens magtcentrum formentlig i dette område nord for broen. Her var langt op i tiden ikke kun den dominerende Hostrup-familie, men også Kirketerp. På gården Kirketerp ved Aalborg lå tidligere en kirke. - Både Kirketerp'erne og Hostrup'erne havde jord ned til den vigtige bro. Hos bro, bemærker Andy Rye. 1368 Året 1368 er såre interessant for Andy Rye. Det år skete der ting og sager i Danmark og givetvis også i Hobro. Allerede i 2001 vakte Andy Rye opsigt som amatør- arkæolog, da han i et mudret hul i Rørholmsgade gravede en egeplanke frem og påstod, at den stammede fra 1300-årene. Dendrokronologiske undersøgelser af træets årringe pegede i den retning, og Rye stablede ved hjælp af sponsorstøtte fra Lægehuset i Biesgade en kulstof 14 analyse på benene. Den bekræftede, at planken med stor sandsynlighed er fra 1360'erne. Ryes konklusion: Egetømmeret er brugt til den borg, som må have ligget i Rørholmsgade omtrent, hvor kommunekontoret står i dag. En træborg bygget af Valdemar Atterdag, men nok brændt ned, da Holstenerne i 1368 hærgede landet og den jyske adel gjorde oprør mod kongen. Det ligger fast, at holstenerne angreb både Viborg, Randers og Aalborg det år, så hvorfor ikke også købstaden Hobro? Siden kom Dronning Margrethe den 1. til, og hun forbød al borgbyggeri i købstæderne for at begrænse adelens magt og styrke sin egen. Indtil i 1800-tallet lå der faktisk en høj ved Rørholmsgade. "Ræberhøj", "Reberhøi" og "Revshøj" er den blevet kaldet. Andy Rye mener, at middelalderborgen lå på denne høj med god udsigt. I 1896 blev højen jævnet og brugt til opfyld, da man anlagde Rørholmsgade. Pesten Dengang i 1300-tallet lå også en lille landsby øst for Hobro. Den hed Hobæk og havde en lille kirke, som forklarer nutidens stednavne Kirkedals Allé og Kirketoften. Andy Rye har en teori om, at pesten og krigen mod Holstenerne i 1360'erne udryddede byen. Den blev nedlagt, det store Mariager Kloster overtog jorden, og de overlevende beboere flyttede til Hobro. Det sidste mener Andy Rye at have beviser for med en gammel retssag fra 1537. Her vinder nogle borgere i Hobro en retssag over Mariager Kloster om rettigheden til Hobro "Østermark". Efterkommere af de tidligere Hobæk-indbyggere havde beholdt retten til noget af jorden ved landsbyen. Knoglerne Andy Ryes historiske jagtmarker når ud i omegnen af Hobro. Glenstrup er f.eks. en del af hans studier. Glenstrup Kloster var i middelalderen en betydelige magtfaktor i området. Undersøgelserne har også ført Rye forbi Karlby Kirke. Den findes ikke længere, og en ejendom på Søbakkevej er delvist bygget hen over kirketomten. Nationalmuseet udgravede kirken i 1966. Den blev nedlagt omkring 1550, og en del af granitstenene blev brugt til at opføre Dronningborg ved Randers. I 1858 blev resterne anvendt til blandt brobyggeri på Randers-Hobro-landevejen. Der er fundet en del knogler på den tidligere kirkegård. Andy Rye satte tidligere i år i værk, at de jordiske rester af disse middelaldermennesker blev undersøgt af retsmediciner Markil Gregersen, Retsmedicinsk Institut i Århus. Udbyttet blev en konklusion om, at børnedødeligheden dengang var meget stor. Mange knogler stammer fra børn.