Borger fandt nyfødt pige

Politiet forsøger at finde mor til lille efterladt barn, som blev fundet i affaldsskakt

Politi og teknikere arbejder i Værebroparken i Bagsværd, hvor en nyfødt pige er fundet i en affaldsskakt. Foto: Scanpix

Politi og teknikere arbejder i Værebroparken i Bagsværd, hvor en nyfødt pige er fundet i en affaldsskakt. Foto: Scanpix

BAGSVÆRD:En nyfødt pige er blevet fundet af en borger i Bagsværd, oplyser Københavns Vestegns Politi fredag morgen.

Spædbarnet har det efter omstændighederne godt, lyder det i en pressemeddelelse.

Babyen blev fundet i en affaldsskakt i Værebroparken i Bagsværd.

En beboer i området fortæller til bt.dk, at skraldefolk på stedet var stærkt berørte af fundet.

Politiet fortæller, at det var en årvågen borger, der opdagede barnet i skakten på Værebrovej 90 cirka klokken 6.30.

Ikke født på hospital

Pigen vejer tre kilo og passes nu af læger på Rigshospitalet.

- Det har det efter omstændighederne godt, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson ved middagstid fredag. Pigen blev ”helt sikkert” ikke født på et hospital, tilføjer han.

Politiet arbejder på at finde ud af, hvor barnet er blevet født - og hvem moren er.

- Det er helt nyfødt, siger Carsten Jansson.

Men han kan ikke umiddelbart give oplysninger om kendetegn på babyen, der vejer cirka tre kilo.

I en pressemeddelelse håber politiet på at få hjælp fra vidner i sagen. Folk, der har set noget interessant, eller som har viden om sagen, opfordres til at melde sig.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.