Borger- og håndværkerforening har åbent Redskabsskur i Vendsyssel Plantage

Kirsten Olsen
Tage B. Carlsen vi gerne sammen med Løkken Borger- & Haandværkerforening fremvise foreningens nye redskabsskur. Foto: Kirsten Olsen
29. september 2016 09:08

Løkken Borger- & Haandværkerforening har bygget et nyt redskabsskur i Vendsyssel Plantage. Det vil de gerne vise frem for alle interesserede lørdag den 8. oktober kl. 10. Foreningen byder på et rundstykke og en kop kaffe. Skuret ligger ved den fælles indkørsel fra Søndergade mellem plantagen og Løkken hallen.

- Det gamle skur ovre i vestsiden af plantagen var helt udtjent, fortæller Tage B. Carlsen, som har været projektleder ved byggeriet.

- Derfor valgte bestyrelsen at bygge et helt nyt 60 kvadratmeter stort redskabsskur i samme stil som Løkken Hallens skur lige ved siden af. Vi har lavet det i en fremtidssikret kvalitet og med et sikkert låsesystem, forklarer han.

Foreningen har behov for et skur til opbevaring af forskellige redskaber til brug i plantagen. Desuden opbevares flag og flagstænger med tilhørende trailer. Det er dem som benyttes til flagallé i Løkkens gader ved festlige lejligheder. Flagene kan desuden også lejes af private som måtte ønske det.

Det har været muligt at bygge redskabsskuret med minimale udgifter, da der er udført et stort frivilligt arbejde fra medlemmernes side ligesom nogle firmaer har ydet venlig sponsorstøtte. Man mangler nu blot at lave indvendig indretning samt at fjerne det gamle skur.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...