Borgere efterspørger fartkontrol

Nordjyllands Politi får et utal af henvendelser fra folk, der klager over fartsyndere. Ni nye fotovogne sættes ind i de kommende år

Udstyret i nye de vogne betyder, at billedkvaliteten bliver bedre, fortæller Bent Mathiesen. Arkivfoto: Niels Meredin

Udstyret i nye de vogne betyder, at billedkvaliteten bliver bedre, fortæller Bent Mathiesen. Arkivfoto: Niels Meredin

NORDJYLLAND:Det er de færreste bilister, der sætter pris på at blive foreviget med en lidt for tung fod på speederen, og i debatten om fartfælder kan man ofte støde på argumentet om, at politiet i stedet burde fokusere på at bekæmpe ”rigtig” kriminalitet.

Der er dog også borgere, der ser anderledes på emnet, fortæller Bent Mathiesen, der er leder af den automatiske trafikkontrol, ATK, ved Nordjyllands Politi.

- Vi får et utal af henvendelser, hvor folk fortæller, at de er utrygge, og at der bliver kørt alt for stærkt, hvor de bor. Den side glemmer man ofte, for et eller andet sted er vi jo også et serviceorgan, der hjælper folk, siger han.

Flere fartfælder

I øjeblikket råder politiet over to fotovogne i Nordjylland, men i de kommende år vil det antal stige markant, som følge af en massiv investering i 100 nye vogne på landsplan.

- Vi får ni i alt, når det hele er udfaset, men det bliver nok kun til to nye i 2013, og så fortsætter vi samtidig med de to gamle, fortæller Bent Mathiesen, der ikke tør komme med et gæt på, hvornår samtlige ni biler vil være at finde på de nordjyske veje.

- Vi får meget bedre muligheder for at imødekomme henvendelserne fra borgerne, for med de nuværende to biler bliver vi nødt til at sortere i forhold til, hvor det er værst, forklarer Bent Mathiesen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.