Lokalpolitik

Borgere føler sig holdt for nar

Politikere på vej til at overhøre over 600 protester i Løkken og Vrå

LØKKEN-VRÅ:Når de folkevalgte politikere mødes i kommunalbestyrelsen mandag aften, vælger de efter alt at dømme, at se fuldstændig bort fra protester fra langt over 600 borgere i Løkken og Vrå. Det sker når kommunalbestyrelsen vedtager lokalplanen for de kommende seniorboliger ved Vrå Højskole samt lokalplanen for det kommende boligbyggeri i Løkkegade i Løkken. Begge steder føler borgerne at de sidder tilbage med en lang næse. "I alt har ca. 600 personer vist interesse for planlægningen. Det er særdeles positivt, at så mange mennesker har haft lyst til at bidrage med seriøse og konkrete anbefalinger til planlægningen", skriver forvaltningen i sine bemærkninger til sagen om seniorboligerne i Vrå. Men de pågældende borgere kunne altså efter alt at dømme ligeså godt have sparet sig ulejligheden. 1. spadestik I Vrå blev det første spadestik allerede taget i onsdags. Bygherren oplyste i den forbindelse, at det sagtens kan lade sig gøre at rette projektet ind efter de ændringer som kommunalbestyrelsen måtte foretage i lokalplanen i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen på mandag. Men det hovedparten af de mange borgere bag indsigelserne ønsker, er en helt anden placering af seniorboligerne, og det er vel næppe muligt at imødekomme det ønske nu. Morten Svendsen, én af initiativtagerne til en underskriftsindsamling imod seniorboligbyggeriet, har stærkt på fornemmelsen at høringsperioden var et rent paradenummer. - Jeg er meget skuffet over, at man spørger borgerne på et tidspunkt, hvor politikerne allerede har besluttet sig. Og så er det åbenbart ligegyldigt, hvor mange man er, sagde Morten Svendsen til NORDJYSKE forleden. Dialog på skrømt I Løkken har der været stærk modstand i mod et planlagt boligbyggeri i Løkkegade, men på et møde efter høringsperioden, lykkedes det naboerne og bygherren at nå frem til et alternativt projekt, som begge parter var tilfredse med. Kommunen havde taget initiativ til mødet, men nu vil økonomiudvalget alligevel holde sig til det oprindelige - meget upopulære projekt. - Når man inviterer parterne til et møde, hvor både borgmester, embedsmænd, bygherren og naboerne er med, har man selv startet en debat og tilkendegivet at man er villig til at høre på os. Bo Kristensen har oven i købet bekostet et nyt projekt for at komme os i møde. Han har været utroligt fleksibel og samarbejdsvillig. Vi er lige ved at blive én part imod kommunen. Det er fuldstændig tosset. Hvis kommunen havde lagt sig fast på noget, skulle de ikke være gået i dialog med os. Vi føler os groft ført bag lyset. Vi er blevet holdt for nar. Kommunen har forhandlet på skrømt, siger en vred Hans E. Wulff, der bor på Fyn, men har fritidshus på Løkkegade 1. Ubegrundet frygt Hans E. Wulff giver ikke meget for økonomiudvalgets angst for et sagsanlæg fra de øvrige tilbudsgivere på Løkkegadegrunden, hvis der ændres i det oprindelige vinderprojekt. - Modparten skal jo bevise, at han har lidt et tab, påpeger han. - Og det bliver da vist mere end svært. Konsulent Solveig Øster fra Miljøministeriets landsplanafdeling kan også ramme en pæl imod økonomiudvalgets frygt for at ændre i Løkkegade-lokalplanen. - Kommunalbestyrelsen kan godt lave lokalplanen om. Selvfølgelig har kommunalbestyrelsen ret til at ændre projektet i forbindelse med offentlighedsfasen. Det er jo det, der er meningen med den, fastslår hun. Ingen forpligtelser Borgernes frustration over at deres indsigelser ikke får nogen indflydelse er måske nok forståelig, men kommunalbestyrelsen forbryder sig ikke imod nogen love. Loven foreskriver, at en lokalplan skal sendes i mindst otte ugers offentlig høring og kommer der indsigelser skal lokalplanen ligge stille i mindst fire uger efter offentlighedsfasen, så politikerne har mulighed for at se på, om man kan komme nogle af indsigelserne i møde. Men det er ikke noget, politikerne har pligt til. - Det her handler jo om det helt grundlæggende demokrati. Idéen med offentlighedsfasen er at offentligheden skal have mulighed for at få indflydelse. At kommunalbestyrelsen hører indsigelserne. Men politikerne har ingen forpligtelse til at følge indsigelserne. Det er jo et repræsentativt demokrati, vi har. Hvis der bliver for lang afstand mellem borgerne og politikerne, har borgerne kun én mulighed: Næste kommunalvalg, siger Solveig Øster fra landsplanafdelingen.