Borgere i Thisted skal koge vand resten af ugen

Forurening 10. februar 2005 05:00

Thisted, onsdag /ritzau/ Godt 7000 borgere i Thisted skal fortsætte med at koge deres vand, og tidligst i slutningen af ugen vil det forurenede vand være drikkeklart igen. Godt 7000 borgere i Thisted skal blive ved med at koge deres vand, og tidligst i slutningen af ugen vil der være rent drikkevand igen. Det fastslår sektionsleder Jan Pedersen fra Thisted Vandforsyning, efter at nye prøver onsdag stadig viste, at drikkevandet i store dele af byen er inficeret med colibakterier. - Status er uændret. Folk skal stadig koge vandet, og vi har lige hørt fra embedslægen, at der skal gå mindst to dage, hvor vandet er rent, før folk igen kan drikke fra hanerne. Så det bliver i hvert fald ikke før i slutningen af ugen, siger Jan Pedersen. Han oplyser, at kommunens ansatte vil tage nye prøver både onsdag og torsdag for at lokalisere forureningskilden, der ifølge Jan Pedersen formentlig skal findes i en lækage i det eksisterende ledningsnet. - Det kan være noget fjordvand eller skyldes en læk i en vandbeholder. Det er for tidligt at sige noget om nu. Men de resultater, vi har fået ind i dag, viser at forureningen er for nedadgående, siger Jan Pedersen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...