Morsø

Borgere kom med ideer til nyt plejehjem

Morsø Kommune har afholdt to workshops med demensindsats på dagsordenen

Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg i Morsø Kommune, bød velkommen. Foto: Henrik Louis
Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg i Morsø Kommune, bød velkommen. Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:51

MORS: Der skal bygges et nyt ældrecenter på Mors, specielt indrettet til demente. Det stiler kommunalpolitikerne i hvert fald efter, og planen er, at den endelige beslutning skal tages i september eller oktober. Torsdag fik borgerne mulighed for at byde ind med ideer til centret.

Morsø Kommune var nemlig vært ved to workshops, hvor det handlede om at høre borgernes mening. Der kom blandt andet forslag om at holde husdyr, som hund eller kat, eller måske små heste udendørs.

- Det er vigtigt, at der er natur omkring, som det er nemt at komme ud i. Og så skal der være nogle frugtbuske, man kan plukke af, lød det fra en af de fremmødte.

- Og så skal der stå en campingvogn i haven, hvor man om sommeren kan sætte sig ud i forteltet og få en snaps og en øl, foreslog en anden.

- Man skal gå efter at lave et sted, der virker hjemligt og ikke så plejehjemsagtigt, sagde en tredje.

Placeringen af et muligt kommende byggeri var også til debat. Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg i Morsø Kommune, siger:

- Jeg tør godt sige, at vi satser på en form for nybyggeri, men det er overhovedet ikke besluttet, hvor det skal være.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden