Borgere skalbehandles sobert

Der findes gode og dårlige kommunale sagsbehandlere.

Desværre er det jo sådan, at det er de dårlige, man hører mest om, og det er i grunden en skam for de gode sagsbehandlere. Men sådan er det jo ofte, der skal ikke mange dårlige sagsbehandlere til at ødelægge det for de andre. Kommunernes socialforvaltninger har i denne forbindelse en stor opgave, nemlig at sørge for, at de dårlige sagsbehandlere meget hurtigt skifter til andet arbejde, således at det samarbejde der skal være mellem borgere og sagsbehandlere, foregår på en voksen og sober måde, og ikke mindst at det ikke kun er på sagsbehandlernes præmisser, der sker sagsbehandling. Mange sagsbehandlere har desværre den opfattelse, at når f.eks. en syg borger henvender sig for at få hjælp, så sker der ofte en mistænkeliggørelse af borgerens motiv til denne henvendelse. Der bruges i nogle tilfælde trusler, og udføres en lemfældig og mangelfuld sagsbehandling. Er det ond vilje, der er skyld i dette? Eller er det fordi nogle sagsbehandlere er dårligt/mangelfuldt uddannet? Er det første tilfældet, så er det bare med at komme i gang med at uddanne disse sagsbehandlere, så de får en anden adfærd, eller bliver fjernet fra deres job. Er det andet tilfældet, så drejer det sig jo også om uddannelse, så disse sagsbehandlere bedre er i stand til at rådgive og hjælpe borgerne gennem den sociale jungle. Der er nok ikke mange borgere, som synes, at det er særligt interessant at være i økonomisk knibe eller være syg. Så når der sker en henvendelse til det sociale system, så er det fordi, der er brug for hjælp og ikke brug for at blive nedværdiget. Alle borgere, der henvender sig til det sociale system, har krav på at blive behandlet som et menneske, og ikke som en "tyv" der vil stjæle fra kommunekassen. Det er altid en god ting at tage en bisidder med til et møde med en sagsbehandler, så der er en uvildig person, som er vidne til hvad der bliver sagt og aftalt. I grunden skulle dette ikke være nødvendigt, men det har vist sig at det er nødvendigt i mange tilfælde. Helt galt går det, når sagerne skal gennem de forskellige Nævn, og ikke mindst når det sidste udvej er at tage en sag i Retten. Det er jo ikke just en god reklame for det kommunale sociale system. I mange tilfælde er det heller ikke nødvendigt, hvis sagsbehandlerne er dygtige nok til deres arbejde, og ikke mindst er gode til at gå i en voksen og sober dialog med borgere. Nøgleordet er uddannelse. Ikke kun i sagsbehandling men også i at behandle borgere på en voksen og sober måde. Der er pres på i det sociale system, og presset bliver nok ikke mindre, da kravene til at yde mere og mere på arbejdsmarkedet, jo ikke er dalende. Så nedslidningen sker hurtigere og hurtigere, og dermed stiger behovet for hjælp i det sociale system. Men heldigvis findes der da også mange sagsbehandlere, som besidder evnen til at gennemføre en god og sober sagsbehandling, og som er nemme at samarbejde med.