Borgere stemmer om sunde tiltag

En fysioterapeut vil her i juni vejlede i brugen af det udendørs motionsrum på sportspladsen i Skibsted. ?Arkivfoto: Claus Søndberg

En fysioterapeut vil her i juni vejlede i brugen af det udendørs motionsrum på sportspladsen i Skibsted. ?Arkivfoto: Claus Søndberg

Skibsted er et af de tre sogne, som i år har fået 65.000 kr. af Rebild Kommune til sundhedsfremmende aktiviteter efter eget valg, og nu har initiativgruppen inviteret til borgermøde 7. juni kl. 19 i skolens gymnastiksal.

Her skal borgerne på demokratisk vis stemme om, hvilke tiltag der skal realiseres.

Der tages dog så småt hul på alt det ekstra sunde med en fysioterapeut, som vil vejlede i brug af motionsredskaberne på byens sportsplads.

- Vi arbejder med tre datoer for at give alle mulighed for at deltage, fortæller Rica Jensen.

Det bliver tirsdag 6. juni kl. 17-19, mandag 12. juni kl. 17-19 og fredag 16. juni kl. 15-17.

Det udendørs motionsrum på Skibsted Stadion blev indviet i september 2015 og blev til takket være kommunens landsbypulje og St. Brøndum Sparekasses Fond samt ikke mindst en masse frivillige arbejdstimer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.