Borgerlige en skuffelse

Den borgerlige regering har været en stor skuffelse. Den slutning når borgerlige vælgere uundgåelig frem til. Men hvori består de borgerlige partiers svigt? Hvad burde Anders Fogh Rasmussen have taget fat på med det samme? Svaret er ligetil: Frihedsrettighederne. Og de er nemme at indkredse. Det drejer sig om friheden i det økonomiske liv. Enhver form for selvbestemmelse ruller om denne akse. Den personlige uafhængighed såvel som den åndelige frihed er frugter af en stærk selvstændighedskultur. Næringsfriheden udgør det vigtigste punkt. Her skulle regeringen på den mest frygtløse facon have slået til. Men ingenting foretog den sig. Den end ikke gjorde forsøg på at genindføre den private ejendomsrets ukrænkelighed. Regeringen lod hånt om selvejernes grundlovssikrede ret til at arbejde i fred med deres eget. Ministrene viste ingen forståelse for betydningen af ejerglæde, betydningen af stolthed over at klare tingene selv. Det personlige ansvar turde ellers være en oplagt borgerlig dyd, men nej, kommissærerne for overvågning og straf fik tværtimod tilført ekstra ressourcer og beføjelser. Miljø foran og der synes ingen ende på myndigheden. Sagt mere præcist: De borgerlige ministre skulle med det samme have taget miljøbevægelsen ved vingebenet. Af alle ismer er økologismen den farligste, eftersom den direkte går til angreb på selvejet. Miljøbevægelsen er det mest antiborgerlige og antidemokratiske element i Europa i dag, en antikapitalistisk kraft med et voldsomt ødelæggende potentiale. Fra dag ét burde Anders Fogh Rasmussen have sagt: Den økologiske ideologi er løgnagtig fra ende til anden. Den forureningshistoriske udvikling er forløbet i den stik modsatte retning, som miljøvæsnet påstår. For halvanden hundrede år siden fandtes der en farlig forurening i Danmark. Købstæderne var alt andet end rene og sunde. Overalt flød det med skarn og skidt og luften svirrede af svovl. Glem ikke husenes tæthed inden for voldene, de smalle gyder og de mange kakkelovne! Det stod slet til med de sanitære forhold. Latriner og vandbrønde side om side i baggårdene. Rent drikkevand fandtes ikke. Kan du se en liberal Anders Fogh Rasmussen for dig? Ærmerne er smøget op. Nu er han varm. På landet stod det ikke bedre til, vedbliver han indtrængende, hygiejne, man kan ikke bruge ordet. I karlekamrene drev fugten ned ad væggene. Også fødevarernes kvalitet lod meget tilbage at ønske. På ingen måde kan de sammenlignes med vore dages fornemme standard. Og videre i teksten: Selvejet udryddede forureningen. Landboreformerne i 1800-tallet gjorde underværker. Bønderne på selvejergårde øgede produktiviteten med uhørt hast. Der var nemlig tale om selveje uden overvågning og ejendomsret uden krænkelser. Optimisme, livsmod og arbejdsglæde rådede. Men samtidig må det ikke glemmes, at industrialiseringen i byerne udrettede mirakler på miljøområdet. Industri og teknik har ikke forurenet samfundet, men tværtom været med til at afskaffe den. Det er ganske enkelt elementær viden. På dette tidspunkt tager statsministeren en dyb indånding. Nu bevæger han sig ind i minefeltet. Al mod og kampkraft mobiliseres. Forureningen, understreger han, er en politisk opfindelse. Den blev til på de californiske universiteter ved indgangen til 1960'erne og ført til Danmark i 1968 med studenteroprøret. De intellektuelle slugte begærligt økologismen. Den var antikapitalistisk i hele sit sigte. Økologien formåede virkeligt at få skovlen under de mennesker, som skabte samfundets materielle værdier. Og der var embeder i skidtet, masse af embeder. De danske universiteter forstærkede økologismen yderligere og det med en næsten pinlig entusiasme. Fremtiden tegnede lyst. Et nyt bureaukrati lod sig retfærdiggøre. Lytterne fornemmer statsministerens harme, da han slutter sin tale: Den produktive befolkning kom til at mærke svøben. Mand og kone-virksomheder fik banesår. Mange familiebrug klarede ikke presset. Glade stemmer tav. Ejendomsretten led nederlag. Miljøbevægelsen ødelagde en stolt og frihedsorienteret kultur. Men embedsretten triumferede. Mærk jer, mine damer og herrer, denne regering agter at gøre en forskel. Kejseren render rundt i den bare. Miljøbevægelserne vil ikke få en krone fra skatteyderne, og kommissærerne bliver omskolet til produktivt arbejde. Men nej, sådan talte Anders Fogh Rasmussen ikke. Steen Steensen, Vesterled 11, Ranum, er lektor ved Vesthimmerlands gymnasium og HF.