Aalborg

Borgermøde om grunde i Gug Alper

8. marts mødes tilhængere og kritikere

En del af Gug Alper er i dag en opdyrket mark, mens naturen råder på det øvrige areal. Ifølge forslaget skal der bygges på en del af det førstnævnte område.

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

En del af Gug Alper er i dag en opdyrket mark, mens naturen råder på det øvrige areal. Ifølge forslaget skal der bygges på en del af det førstnævnte område. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

GUG:Det kuperede terræn kendt som Gug Alper har i mere end et år været genstand for livlig debat om, hvorvidt det deltvist skal bebygges eller ej.

Tirsdag 8. marts får tilhængere og modstandere af en udstykningsplan, der vil bane vejen for byggeri af op til 35 boliger i en del af Gug Alper, mulighed for at udveksle synspunkter og diskutere sagen, når by- og landskabsforvaltningen inviterer til borgermøde på Gug Skole.

Udgangspunktet for borgermødet er forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan, som byrådets flertal godkendte 8. februar, hvorefter forslagene 17. februar blev sendt i offentlig høring.

Forud for byrådets behandling af forslagene blev der gennemført en såkaldt startredegørelse, der indbefatter en fordebat. Ved debatperiodens udløb 11. november havde forvaltningen modtaget 71 forskellige henvendelser, hvoraf otte udtrykte positive holdninger over nye boliger i Gug Alper, mens de resterende 63 var modstandere af, at Gug Alpers nugældende status som grønt område i kommuneplanen ændres, så der også kan bygges nyt. Bag en del af planen står forretningsmanden Mads Peter Veiby, der ønsker at opføre villaen ”Villa Gug” i den centrale del af området.

Planforslagene er i høring frem til 16. marts.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.