Borgerne tages med på råd
Mariagerfjord Kommune holder workshop om en ny trafikplan
MARIAGERFJORD: Hvad skal en ny trafikplan for Mariagerfjord Kommune indeholde?
Det spørgsmål stiller fjordkommunens politikere og embedsmænd nu til borgerne, som derfor inviteres til at deltage i en workshop på Cemtec i Hobro mandag 30. september fra kl. 19-21.
Der er på forhånd lagt op til at drøfte temaer som trafiksikkerhed, cyklisme, sikker skoletrafik og tilgængelighed. Der vil også blive serveret lidt godt til ganen, så tilmelding er nødvendig. Det gøres ved at sende en mail inden mandag 23. september til hmads2@mariagerfjord.dk med navnene på de, der ønsker at deltage.
Ligeledes i forbindelse med arbejdet med trafikplanen opfordres kommunens borgere til at svare på nogle spørgsmål om deres transportvaner. Det foregår på nettet, og linket til spørgsmålene finders på www.mariagerfjord.dk fra uge 38.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.