Lokalpolitik

Borgerservice - en by i Rusland?

SYGEHUS:Debatten, om hvorvidt det er Farsø eller Hobro sygehus, der skal lukkes efter kommunalreformens indtræden, kører løs. Da jeg bor i den kommende Mariager Fjord kommune er jeg naturligvis tilhænger af, at Hobro sygehus forbliver. Det er det eneste i storkommunen, og skal vi til et andet sygehus, så er vi stort set tvunget til at tage helt Aalborg, for at benytte et i den kommende Region Nord, som vi jo bliver en del af. Hobro sygehus ligger centralt i kommunen og fungerer fuldt ud optimalt. Jeg kan slet ikke se nogen grund til at det skulle lukkes. Den eneste ting, der bliver tænkt over er at spare penge – hvilket selvfølgelig også er en væsentlig ting, men hvad med borgerne? Borgerservice er åbenbart en by i Rusland. Det er dybt uacceptabelt, hvis alle borgerne i kommunen skal fragtes frem og tilbage fra fx Mariager til Aalborg. Det er ikke acceptabelt. Aalborg sygehuse kommer til at lide under stort pres, da det umuligt kan huse patienter fra Mariager Fjord kommune også, derfor vil kvaliteten af sygehuset højst sandsynligt falde, og det er bestemt ikke god borgerservice. Debatten fortsætter, og jeg håber politikerne vil tage dette til efterretning, så Hobro sygehus bevares i sin nuværende form.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk