Borgfred er brudt

Jeg er sikker på, at mange danskere oplevede det som dybt forstemmende, da Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og andre oppositionspolitikere mellem jul og nytår rettede hårde angreb mod regeringens håndtering af naturkatastrofen i Sydøstasien.

Kritikken var ikke alene urimelig. Den var også baseret på en hidtil uset grad af bagklogskab, der ikke levnede plads til den vigtige gennemgang af hele forløbet, som udestår. Den var heller ikke befordrende for det nationale og globale sammenhold, der er nødvendigt for at sikre hjælp til ofrene for flodbølgen og vise respekt for de døde og savnede. Med statsministerens utraditionelle og samlende nytårstale bredte der sig heldigvis en slags politisk borgfred i nødens stund. Væk var alle de sædvanlige indenrigspolitiske slagsmål. Det kom derfor bag på mig, at Lykketoft allerede 4. januar offentliggjorde et nyt skatteudspil fra S. Dermed må man konstatere, at han ikke var sen til at bryde nytårsborgfreden. Nu skulle der igen føres valgkamp og sættes dagsordener... Det nye skatteforslag er i øvrigt kun det seneste i en række af diffuse skatteforslag fra S. Hvem aner efterhånden, hvilken skattepolitik Lykketoft egentlig vil føre efter valget? På mig virker det som at trække et nummer i tombola, hvor der kun findes nittere. Fælles for forslagene er nemlig, at man vil vælte nye skatter ned på det erhvervsliv, vi alle skal leve af. Og som skal konkurrere med den store verden om at sikre os arbejdspladser. Og fælles for dem er, at der igen kan drejes på en skatteskrue, som er dræbende for folks virkelyst og initiativ.