Frederikshavn

Borgmester åbner Stafet for Livet

Stafet for Livet, der afvikles 21. og 22. juni, holdes igen på Knivholt

Også i 2014 finder Stafet for Livet sted på Knivholt. Arkivfoto

Også i 2014 finder Stafet for Livet sted på Knivholt. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Borgmester Birgit Hansen har tænkt sig at trække i kondiskoene, når Stafet for Livet 2014 afvikles.

Arrangørerne glæder sig til at byde velkommen til de mange hold, fightere og frivillige, der vil være med til at fejre livet og gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

Der er allerede nu oprettet 11 hold, mens mange flere er i gang med planlægningen. En af dem er Frederikshavns nytiltrådte borgmester, Birgit S. Hansen, der har takket ja til at åbne dette års stafet.

- Jeg deltog sammen med Socialdemokratiet i Stafet For Livet i 2013 her i Frederikshavn. Socialdemokratiet havde mistet partikammerater pga. kræft, og det gav os en god anledning til at samles og samtidig støtte det gode initiativ, fortæller Birgit S. Hansen, som ikke alene vil starte dette års stafet med en åbningstale, men også planlægger selv at deltage i stafetten igen i år.

- Jeg er som borgmester meget stolt over, at vi i Frederikshavn Kommune mestrer at lave så flot et arrangement til fordel for så vigtig en sag, siger Birgit S. Hansen med reference til sidste års store succes.

Og stafetten i 2013 var på alle måder en succes med 74 fightere, 21 hold og mere end 600 deltagere, der ved fælles indsats indsamlede ikke mindre end 383.000 kr. til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Du kan læse meget mere om stafetten, programmet og hvordan du deltager på stafetforlivet.dk under Frederikshavn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst