Borgmester fik løfte om seks mio. kroner

Lokalpolitik 20. september 2006 06:00

BRØNDERSLEV-DRON-NINGLUND: Udgifterne til flybilletterne var givet godt ud, da borgmester Mikael Klitgaard (V) i går var i København sammen med to embedsmænd. Mikael Klitgaard kom i aftes hjem fra et møde med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med et løfte om seks mio. kr. i ”fattighjælp”. Brønderslev-Dronninglund Kommune havde bedt om foretræde for ministeren, for at forklare kommunens situation. Brønderslev-Dronninglund har været meget uheldig omkring tildeling af penge. Udligningsreformen koster flere mio. kr., og dertil kommer, at udflytning af opgaver fra amtet til kommunerne betyder et manko på 11 mio. kr. - Ministeren var meget lydhør, og han havde forståelse for vor situation, siger Mikael Klitgaard. - Ministeren lovede os seks mio. kr. - samme beløb som de to kommuner fik tilsammen i fjor, fortalte Mikael Klitgaard i aftes til NORDJYSKE. - Faktisk havde jeg ikke regnet med at få konkret besked. Torsdag mødes politikerne i Brønderslev-Dronninglund Komune til budgetseminar. Mikael Klitgaard tror, at det bliver lidt nemmere, når der er seks mio. kr. at gøre godt med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...