Borgmester glad for SF-ministre Vækstpenge til moderne letvægtsfærger

Erhvervsdirektør Niels Christensen, Lars Møller og Ole Sohn ved ministerbesøget i Frederikshavn. Arkivfoto

Erhvervsdirektør Niels Christensen, Lars Møller og Ole Sohn ved ministerbesøget i Frederikshavn. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Nye grønne vækstmillioner fra staten til den maritime sektor åbner muligheder for nordjysk værftsindustri, vurderer Frederikshavn borgmester Lars Møller (V).

Produktion af mindre færger i kulfiber i stedet for stål kan lægge grunden til nye arbejdspladser i værftsbranchen, som for 10-15 år siden så ud til at være under afvikling.

Erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF) har netop fremlagt en vækstplan for den maritime sektor. Planen indeholder en tilskudspulje til grønne demonstrationsprojekter. Puljen vil blandt andet kunne yde tilskud til indenrigsfærger i letvægtsmaterialer.

Det ser Lars Møller som en direkte følge af, at daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) tidligere i år under et besøg i Frederikshavn blev præsenteret for kulfiberteknologi til småfærger.

Kulfiber er lettere end stål og derfor vil et fartøj i kulfiber være mere driftsøkonomisk end et i stål.

Sohn fik dengang præsenteret ”øko-færgeprojektet”, som Erhvervshus Nord i Frederikshavn er tovholder for.

Senere var borgmesteren, Birgit Hansen (S) og erhvervsdirektør Niels Christensen til møde med erhvervsministeren for at uddybe ideerne til maritim vækst i Nordjylland.

Danish Yacht i Skagen har erfaring med kulfiberkomposit, som er anvendt til et transportskib, der skal benyttes ved oliefelter.

Den maritime samarbejdsorganisation MARCOD har med udgangspunkt i øko-færgen udarbejdet et konkret projekt til en ny færge med kulfiberskrog til Næssund (Mors-Thy). Projektet vil kunne danne udgangspunkt for en konkret ansøgning om støtte fra den grønne maritime vækstpulje.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.