Lokalpolitik

Borgmester har brækket håndledet

Lene Hansen må vente med træffetid i Dronninglund. Arkivfoto

Lene Hansen må vente med træffetid i Dronninglund. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Brønderslevs borgmester Lene Hansen har nu i en uge gået rundt med venstre arm i gips. Under snestormen i sidste uge skulle der ryddes sne i indkørslen, og der var som bekendt meget glat. Derfor varetages borgmesterjobbet nu med én hånd. - Om ikke andet så vækker det en vis opmærksomhed, når jeg er rundt i kommunen. Da vi i sidste uge besøgte skoler og børnehaver i kommunen, spurgte børnene ind til, hvad der var sket. Det er rigtig besværligt, men pyt siger jeg til mig selv. Det kunne være gået værre. Borgmesteren har kun ros til overs for det regionale sundhedssystem: - Jeg var på Hjørring Sygehus og fik en god behandling. Det eneste, der virkelig ærgrer mig, er, at jeg ikke kan have træffetid på Dronninglund Rådhus før, jeg igen kan køre bil. Og der går nogle uger, bemærker Lene Hansen.