Borgmester Henning G. Jensens budgettale til Aalborg Byråd

Aalborg 12. september 2002 15:50

Aalborg: Borgmester Henning G. Jensens forelæggelsestale ved 1. behandling af Magistratens budgetforslag 2003-2006, torsdag den 12. september 2002 kl. 13.00: Velkommen til Byrådets 1. behandling af Magistratens forslag til budget 2003 og overslagsårene 2004-2006. Budgettet er hvert år den Byrådssag, der samlet set har størst betydning for borgernes trivsel og for kommunens udvikling. Det er også gennem budgettet, vi foretager prioriteringerne af kommunens serviceniveauer og investeringer. Endelig skal budgettet sikre, at kommunen kan fungere i det kommende år uden pludselige og uforudseelige stop eller nedprioriteringer. Budgetforslaget for 2003 har udløst mange forståelige reaktioner: Protestskrivelser, læserbreve, demonstrationer og arbejdsnedlæggelser. Ingen skal være i tvivl om, at reaktionerne gør et dybt indtryk på mig og på hele Byrådet. Og det er med stor beklagelse, at budgetforslaget har forårsaget så stor utryghed og usikkerhed. Men Byrådets medlemmer er valgt til at tage det store ansvar, der ligger i at prioritere - både i medgang og modgang. I min forelæggelse vil jeg prøve at begrunde, hvorfor det er nødvendigt nu at foretage omprioriteringer og nedjusteringer i et omfang, vi ikke har set i mange år. Der er tre hovedårsager: · For det første de stigende lovbundne sociale udgifter · For det andet befolkningsudviklingen · Og for det tredje en alt for dårlig aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2003.Om de stigende lovbundne sociale udgifter kan jeg konstatere følgende: I løbet af 2002 har vi kunnet følge en udvikling, der betød stadig stigende udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspensioner. Her godt tre måneder før årets slutning kan vi se, at vi skal bruge omkring 50 mio. kr. mere i 2002, end vi forventede for et lille år siden til disse lovbundne sociale udgifter. Alt tyder på, at den uheldige udvikling også vil fortsætte næste år, så her skal der altså også bruges ekstra 50 mio. kr. til disse sociale udgifter. Alt i alt skal der således til disse lovbundne sociale udgifter i år og næste år bruges 100 mio. kr. ekstra! Folketinget hjælper os ikke. Vi skal selv nedprioritere en række af Kommunens aktiviteter for at skaffe det meget store beløb. Jeg håber den nye finanslov for 2003 vil hjælpe kommunerne ud ad denne klemme enten ved at genindføre højere statsrefusion eller ved forøgelse af tilskuddene til de kommuner, der har de store udgifter. Den lave arbejdsløshed og den høje beskæftigelse betyder, at også helbredsmæssigt lidt svagere grupper nu er at finde på arbejdsmarkedet - og ikke i gruppen af ledige på dagpenge. Dette er i sig selv selvfølgelig en meget glædelig og positiv udvikling. Udviklingen har dog den konsekvens, at der kan konstateres et højere sygefravær og deraf følgende stigende udgifter for kommunen til sygedagpenge. Alt i alt en meget uheldig udvikling for kommunens økonomi. Derfor skal jeg på det kraftigste opfordre Folketinget til at ændre de nuværende budgetgarantier, så de som minimum sikrer, at kommunernes reelle økonomiske råderum ikke år efter år indsnævres af stigninger i de lovbundne sociale udgifter. Jeg har med glæde set, at Regeringen og Kommunernes Landsforening har erkendt en lille del af dette meget store problem. Tirsdag morgen modtog vi besked om, at bloktilskuddet for 2003 forøges med i alt 250 mio. kr. på grund af ændrede skøn for indkomstoverførslerne. Aalborg Kommunes andel på 7,5 mio. kr. af de 250 mio. kr. falder på et tørt sted. Jeg vil arbejde for, at vores andel på de 7,5 mio. kr. anvendes til en yderligere sikring af de i vores samfund, som har det svært og som ikke kan tage vare på sig selv. Det vender jeg tilbage til ved budgetforligsdrøftelserne på onsdag! For mig er den nuværende situation paradoksal. Jeg har selv sammen med andre været initiativtager og foregangsmand ved opbygningen og indførelsen af en række af de sociale tilbud, som vi nu foretager en lang række reduktioner på. Men igen - Socialudvalget og de øvrige udvalg er valgt til at foretage prioriteringer, og vi har været hele vejen rundt! Alle aktiviteter og tilbud er vurderet for at løse den bundne opgave, som det er at reducere et budget med så store beløb, som der her er tale om. I Borgmesterens Forvaltning kan jeg eksempelvis sige, at vi reducerer personaletallet med 10% i løbet af de næste 3 år - det vil sige en reduktion på 40 medarbejdere ud af 400 - og der spares også på Byrådets egne konti! Om befolkningsudviklingen vil jeg nævne: Antallet af "de ældste ældre" stiger kraftigt i Aalborg Kommune. Antallet af børn i "skolealderen" stiger. Antallet af børn i "børnehavealderen" falder. I budgetforslaget er der taget højde for disse ændringer. Jeg er helt enig i, at vi hele tiden må tilpasse os de ændrede forudsætninger, der følger af ændret alderssammensætning. Disse forudsætninger har konsekvens, både når antallet stiger og når det falder. Alene af denne grund skal der altså ske noget på børnehaveområdet. Dette vil Birgit Ekstrøm vende tilbage til. Men herudover kan ingen af de nævnte områder gå fri, når der skal ske så store nedjusteringer i vort budget, som der er tale om i år! Endelig er der aftalen om kommunernes økonomi, som spiller en afgørende faktor for det kommende års budget Allerede i forløbet op til indgåelsen af den nu foreliggende aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening frarådede jeg vore repræsentanter i KL"s bestyrelse at indgå en aftale, som ikke sikrede kommunerne en reel økonomisk råderum, som kunne sikre et serviceniveau i 2003 af mindst samme omfang, som i år. På trods af mine advarsler har vi nu en aftale, hvor mine værste anelser er blevet til virkelighed. Ingen økonomisk værn mod stigende lovbundne sociale udgifter og et reduceret bloktilskud - samt ingen økonomisk kompensation for stigende lovbundne sociale udgifter i år! Jeg vil således fastholde, at den aftale, der i juni blev indgået mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2003, er for dårlig. Vi har gennem lang tid peget på, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at kommuner med store lovbundne sociale udgifter får kompensation over bloktilskuddene. Bagved ligger et udligningssystem, som i forvejen er med til at udhule mange kommuners økonomi. I princippet skulle kommunerne være sikret dækning for udgifter på de såkaldt budgetgaranterede områder kontanthjælp, førtidspension, aktivering, integration og erhvervsgrunduddannelserne. Men det er et faktum, at Aalborg Kommune i årevis kun har fået statslig dækning af 80 - 85 % af udgifterne. Det svarer til et årligt "tab" på 77 mio. kr. Dette har fungeret uanset regeringens farve. Oveni det er bloktilskuddet reduceret med 40 mio. kr. 2003 i forhold til 2002. Alt i alt beløb i størrelsesordenen 140 mio. kr., som vi i budget 2003 manglede finansiering af, da Magistraten gik i gang med årets budgetdrøftelser. Derfor har vi været hele vejen rundt i Kommunens budget, og alle konti er vendt og drejet, før den endelig prioritering i udvalgene har fundet sted! Alle disse ændringer bliver gennemgået af rådmændene, så jeg vil ikke komme ærmere ind på dem. Jeg har mange gange i den sidste tid hørt synspunktet, at Byrådet "bare kan hæve skatten", så kan vi undgå alle disse besparelser! Af flere grunde mener jeg ikke, at en skatteforhøjelse er en realistisk mulighed nu. Regeringen har som bekendt udmeldt et totalt stop for skattestigninger. Hvis kommunerne hæver skatten, truer Regeringen med at inddrage halvdelen af den enkelte kommunes skattestigning direkte. Den anden halvdel inddrages ved at blive trukket i bloktilskuddet. Dertil kommer, at Aalborg Kommune allerede er på "det skrå skatteloft", der lægger en øvre grænse for marginalskatterne. Sådan har det været siden 1998 og er noget teknisk: Men kort fortalt vil omkring halvdelen af Kommunens skatteydere (de højst-lønnede) ikke komme til at betale mere i skat, selv om vi i Kommunen hæver skatteprocenten. Dette provenu (som jo ikke kommer ind p.g.a. det skrå skatteloft) vil Kommunen selv skulle finansiere halvdelen af. Og dermed vil en skattestigning i realiteten virke socialt skævt. Så om skattestigning eller ej, så vil en evt. skattestigning i Aalborg medføre, at vi skal sende halvdelen af provenuet til København, og den anden halvdel bliver reduceret i bloktilskuddet, hvortil kommer de nævnte konsekvenser for Kommunens egne skatteydere. Kort sagt - jeg vil ikke være med til, at de økonomisk dårligst stillede i Aalborg skal sende penge til København! Og så lidt om selve indholdet i budgetforslaget Jeg vil som nævnt ikke gennemgå budgettets indhold område for område. Men jeg vil konstatere følgende om det forslag, Magistraten her lægger frem: · Budgettet fastholder et efter omstændighederne rimeligt serviceniveau. Reduktionen i serviceudgifterne er på 1,8 % - så der er altså 98,2 % tilbage. Det svarer til udgifter på 82 mio. mio. kr. ud af de samlede serviceudgifter på 4,4 mia. kr. · Der er tale om et budgetforslag, der - så vidt det er muligt - tilgodeser kommunens kærneydelser, nemlig ydelserne overfor de svageste. Så må andre holde lidt igen med kravene og forventningerne - og i nogle tilfælde lave en privat omprioritering af, hvad man bruger pengene til. · Forslaget sikrer kommunen som en virksomhed med en fornuftig økonomi. Der sker en helt nødvendig genopbygning af kassebeholdningen efter det kraftige træk på kassen i 2002 som følge af de (lovbundne) sociale udgifter. · Forslaget indeholder et nedjusteret anlægsbudget. Alligevel er anlægsbudgettet på 210 mio. kr. på det skattefinansierede område et udtryk for, at kommunens udvikling ikke skal stoppes. Pengene bruges især til skolevedligeholdelser, veje, bygningsvedligeholdelser, byggemodning og byfornyelse. Der er også lagt op til en række byggerier - i alt 70 ungdoms-, 100 familie- og 48 ældreboliger. · Budgetforslaget har et flerårigt perspektiv. Der er også i alle overslagsårene en positiv balance, og Byrådet har vedtaget en afvikling af kommunens langfristede gæld over 25 år. · Aalborg Kommune er fortsat en stor og betydningsfuld arbejdsplads i kommunen. I 2003 vil personaletallet være på 12.548 fuldtidsstillinger - alle beskæftiget med at yde service overfor borgerne. Til sidst vil jeg sige et par ord om det videre forløb. Først vil jeg dog gerne takke Byrådets medlemmer for den positive ånd og den indsats, der er ydet omkring budgetlægningen. Jeg synes, vi skal værdsætte det gode samarbejde, der har været i udvalgene om budgettet i en økonomisk vanskelig situation. Det er mit håb af det gode samarbejde også kan fortsætte i det videre forløb. Jeg vil gøre mit til, at hele Byrådet i denne vanskelige situation kan stå sammen om det endelige budget for det kommende år. Jeg håber, at den debat vi nu skal have, kan være med til at anskueliggøre, at vores kommune fortsat leverer service for borgerne. Jeg håber også, at alle forstår, at der tages store hensyn til de svagest stillede - og at vi der kan, må afgive noget. Min højeste prioritet i de fortsatte drøftelser (før den endelige godkendelse af budgettet) vil være, at reduktionerne over for vore svageste grupper bliver så afbalancerede og små som overhovedet muligt. Om det videre forløb kan jeg fortælle, at jeg indbyder samtlige partier i Byrådet til møde om budgettet onsdag den 18. sept. 2002 kl. 9.00 på Boulevarden 13. Formålet er at afprøve, om der er bred enighed om budgettet - også når det endeligt skal vedtages. Ændringsforslag til budgetforslaget skal afleveres senest torsdag den 26. september 2002 kl. 12.00 til Økonomikontoret. Hvis grupperne har brug for teknisk bistand, er de velkomne til (i god tid) at henvende sig til Økonomikontoret. Anden behandlingen af budgettet finder sted torsdag den 3. oktober 2002 kl. 13.00 i Medborgerhuset. På mandag den 16. september 2002 kl. 18.30 sender vi herfra Medborgerhuset den åbne og direkte TV-transmitterede budget-debat, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål - enten i salen, pr. telefon eller via mail.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...