Lokalpolitik

Borgmester holder lav profil

Aabybros borgmester Ole LykkegaardAndersen vil ikke blande sig politisk

AABYBRO:Borgmester Ole Lykkegaard Andersen (V) står ved, at han holder lav proil i sagen om placeringen af et biogasanlæg i Søengene. Protestgruppen fra Søengene beskylder i et læserbrev i NORDJYSKE netop borgmesteren for at holde lav profil i sagen om, der skal opføres et biogasanlæg i området eller ej. - Der er gode grunde til, at jeg holder lav profil. Jeg har nemlig også været med i opstarten af projektet med biogasanlægget, og derfor føler jeg, at jeg er inhabil i sagen. Derfor mener jeg også, at jeg ikke kan blande mig politisk i sagen, siger Ole Lykkegaard Andersen. Placering på egen jord I læserbrevet opfordrer beboerne iSøengene til, at borgmesteren tilbyder, at biogasanlægget kan placeres på hans jord. Beboerne mener nemlig, at der er en velegnet placering ved en i forvejen eksisterende gylletank på borgmesterens jord. -Men den slags forpligtigelser ligger der alligevel ikke i jobbet som borgmester, siger Ole LykkegaardAndersen. Ikke realistisk Og til spørgsmålet om placeringen er en god ide, svarer han. - Så vidt jeg er orienteret om forhandlingerne med Nordjyllands Amt, så er den placering ikke en realistisk mulighed. Placeringen, protestgruppen fra Søengene er utilfreds med, er den planlagte placering af Han Herred Biogasanlæg i krydset mellem Sdr. Rønvej og Drøvten. Sagen har snart kørt i et år, da initiativtagerne bag biogas anlægget udpeget placeringen i Søengene helt tilbage i januar i år.

Breaking
Bomberyddere tilkaldt efter brag i Aalborg
Luk