Nørager

Borgmester indvier ny motionsrute

Nør­ag­er Skov på 7 ha blev etab­le­ret i 1998. Ar­kiv­fo­to: gre­te dahl

Nør­ag­er Skov på 7 ha blev etab­le­ret i 1998. Ar­kiv­fo­to: gre­te dahl

NØRAGER:Borgmester Anny Winther (V) går i front, når en ny motionsrute indvies i Nørager i formiddag. Ruten er på i alt 5,5 kilometer og går via Løgstørvej omkring Nørager Skov. Interesserede kan møde op ved parkeringspladsen ved det gamle rådhus og deltage i indvielsen af motionsruten, der er en af fem nyetablerede i Rebild Kommune. Det er sket som led i den landsdækkende motionskampagne ¿Gang i Danmark.¿ Ruten i Nørager og nærmeste omegn er en blandet by-, land- og skovrute i et ikke alt for kuperet terræn og velegnet både til gang, løb og cykling. Ruten kan forlænges efter behag ved at lave sløjfer på de mange stier i Nørager Skov. I forbindelse med indvielsen er det muligt for motionsglade at få målt blodtryk og låne stave til stavgang på ruten af Sund Bys repræsentanter. Nærmere oplysninger om de fem nye motionsruter kan ses på hjemmesiden www.gangidanmark.dk.