Lokalpolitik

Borgmester inviterer 900

Der bliver trængsel i Markedshallens Restaurant i Hobro, hvis alle inviterede takker ja til den invitation, som borgmester H.C. Maarup netop har sendt ud.

Den er adresseret til nye borgere i fjordkommunen. Dem er der 900 af, og foreløbig har mere end 100 tilmeldt sig sammenkomsten tirsdag 28. oktober kl. 17-19. - Og man behøver endda ikke en gang at tilmelde sig. Alle tilflyttere er velkomne til blot at falde forbi, hvis det ellers passer ind i familiens øvrige planer en tirsdag aften, oplyser borgmester H.C. Maarup Han byder selv deltagerne velkommen, men derudover er der ikke et egentligt program. - Tanken er, at borgerne selv henter oplysninger i nogle af de stande, der på aftenen opstilles til formålet, oplyser H.C. Maarup. Det er stande, hvor man kan hente oplysninger om fjordkommunens formåen både hvad angår kultur, idræt, kostvejledning, miljømæsssigt og m.m.m.