Flygtninge

Borgmester: Jo færre flygtninge, jo bedre kan vi gøre det

Mariagerfjord Kommune modtager i år blot en tiendedel af de kvoteflygtninge, de fik udmeldt tilbage i 2015

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

MARIAGERFJORD:Antallet af flygtninge, som er på vej til Mariagerfjord Kommune, er det laveste i mange år.

Udlændingestyrelsen har for nylig nedsat Mariagerfjord Kommunes flygtningekvote for 2018 til blot 13 personer - det bliver økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune orienteret om på sit møde i dag.

Oprindelig havde Udlændingestyrelsen bestemt, at der skulle 40 personer med flygtningestatus til kommunen i år.

En tiendedel af kvoten

13 personer er blot en tiendedel af den kvote, som Mariagerfjord Kommune fik udmeldt tilbage i 2015.

Det var dengang, byrådet besluttede, at nyankomne flygtninge fremover skulle boligplaceres i den østlige del af kommunen.

- Der kommer utrolig få flygtninge til vores kommune i år. Jo færre der kommer, jo bedre kan vi gøre det for dem, siger borgmester Mogens Jespersen (V).

Den korte forklaring er Støjberg

Borgmesteren lader forstå, at det bliver sværere og sværere at finde boliger i kommunen, som flygtningene har råd til at betale.

Alt andet lige er opgaven nemmere at løse, når der ikke samtidig står 30 flygtninge og mangler tag over hovedet, siger han.

Den korte forklaring på, hvorfor Danmark får færre flygtninge, er ifølge borgmesteren partifællen Inger Støjberg, som desuden er udlændingeminister fra Venstre.

Den lidt længere forklaring er, at der blev sat en prop i flygtningestrømmen, da EU for et par år siden indgik en flygtningeaftale med Tyrkiet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst