Borgmester kritiseres

Sag om minkfarm burde ikke have været udsat, mener beboere i Flade

Carsten Tolbøll og Henrik Louis
Parret på Skærhøj 1 mener, at den store minkfarm vil spolere udsigten fra den nyrenoverede villa.
Morsø 9. januar 2018 13:41

FLADE: Tre beboere på Skærhøj i Flade mener, at Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) tilsidesatte forvaltningsloven, da han på kommunalbestyrelsesmødet 18. december sidste år efterkom en anmodning om sagsudsættelse fra det landmandspar, der havde søgt miljøgodkendelse til en planlagt minkfarm.

På mødet fortalte borgmesteren, at jurister fra KL havde indskærpet, at en sådan anmodning fra en part i en sag skal medføre, at punktet tages af dagsordenen og udsættes, indtil parten har haft lejlighed til at komme med en erklæring. Men det mener parret Sanne Pedersen og Mathias Østergaard, Skærhøj 1, samt Carl Ejner Bonderup, Skærhøj 7, ikke er tilfældet. I et brev til borgmesteren skriver de tre, der også gjorde indsigelse mod ansøgningen om miljøgodkendelse i høringsfasen sidste år:

"Det fremgår af udkastet tilmiljøgodkendelse, som er udsendt den 27-­09-­2017, at den har været fremsendt til ansøger, naboer/omkringboende og sagens parter. Ansøger har således, ligesom sagens øvrige parter, haft mulighed for at udtale sig i sagen i forbindelse med høringsperioden inden den 18-­10-­2017. Reglerne herom er fastsat i § 55 i Husdyrbrugloven," skriver de tre beboere.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...