Lokalpolitik

Borgmester: - Nyt stadion bør besluttes

De nærmest uendelige diskussioner om Hjørring Stadions placering bør afsluttes i 2010. Det foreslår borgmester Arne Boelt (S).

Hjørring Stadion har en del år på bagen. Grønsværen er perfekt, men nu tyder det på, at rammerne får en ansigtsløftning. Foto: Bente Poder.

Hjørring Stadion har en del år på bagen. Grønsværen er perfekt, men nu tyder det på, at rammerne får en ansigtsløftning. Foto: Bente Poder.

Han mener, at byrådet i løbet af første halvdel af 2010 bør tage en principbeslutning om stadions placering. Enten skal stadion forblive på sin nuværende placering på Femhøje eller den skal placeres som en del af et udvidet Park Vendia. - Jeg mener, at det er vigtigt, at vi får truffet en beslutning. Vi kommer under alle omstændigheder putte penge i stadion på et eller andet tidspunkt. Vi kan derfor lige så godt få truffet den endelige beslutning om placeringen, siger Arne Boelt. Uformelle samtaler Han har haft uformelle samtaler om stadion med investorer, som han indtil videre ikke vil sætte navn på. - Jeg er overbevist om, at både byrådet og eventuelle investorer er interesseret i, at vi får truffet en afgørelse, siger Arne Boelt. Han erkender, at der er rigtigt mange ubekendte i et eventuelt regnestykke om et nyt stadion. - Af den grund skal vi have undersøgt alle økonomiske konsekvenser af de forskellige modeller særdeles grundigt, så vi har et grundlag at tage stilling til, siger Arne Boelt. Forfra med økonimien Han mener, at man må begynde forfra med økonomien. Tidligere tiders projekter, som lagde op til offentligt og privat samarbejde - eventuelt i samarbejde med fonde - hviler økonomiske forudsætninger, som nu er ændret. - Der har tidligere været lavet beregninger, som forventede, at kommunen skulle leje sig ind og indgå i projekterne med årlige driftsudgifter på 3,5 millioner kroner, siger Arne Boelt. - Men beløb i den størrelsesorden har kommunen simpelthen ikke råd til i dag. Tag klimabrillerne på Arne Boelt foreslår, at man tager klimabrillerne på, når man skal i gang med at undersøge en ny stadionfinansiering. Hvis man kan bygge meget energivenligt, kan der hentes besparelser på driftsudgifterne, om kan gøre det muligt for kommunen at være med. - Måske kan svømmesalen i Park Vendia for beskedne midler - og måske med hjælp fra fondsmidler - gøres mere energivenlig, så svømmesalens varme kan udnyttes endnu bedre eller udnyttes af nabobygninger. Det er noget, vi kan undersøge, siger Arne Boelt. Konsekvenser skal undersøges Han vil også nøje have undersøgt, hvilke konsekvenser et eventuelt projekt får for kommunens pligt til at deponere penge, hvis den lejer sig ind i en bygning. Han vil også have undersøgt konsekvenserne for en eventuelt kommunal garantistillelse. - Måske kan vi komme helt udenom disse problemer, hvis vi kan samarbejde med fonde, som vil skyde penge i projektet. Det er den slags spørgsmål og mange flere, jeg synes, at vi skal gå i gang med at afklare, siger Arne Boelt. Det kan dog være en fordel at Stadionprojekterne er blevet udskudt. Entreprenørudgifterne er nu 25 procent lavere end før finanskrisen. Dette vil naturligvis sænke byggeprisen.