Narkokriminalitet

Borgmester ønsker fokus på narko

Ungdomskonsulent Susanne Thomsen og politiet mødtes i går

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Op mod halvdelen af patienterne på blandt andet Aalborg Psykiatriske Hospital tager stoffer. Arkivfoto.

BRØNDERSLEV:- En chokerende oplevelse. Sådan beskriver Brønderslevs borgmester Jens Arne Hedegaard (V) weekendens to hændelser, hvor en 22-årig mand døde og en 17-årig dreng faldt om i Brønderslevs natteliv. Spekulationer om, at de to hændelser skyldes farlig narkotika gør, at borgmesteren nu opfordrer politiet til at fokusere ekstra på de farlige stoffer i Brønderslevs natteliv. - Hvis det viser sig at være narko, så går jeg ud fra, at politiet sætter alle sejl ind for at finde gerningsmanden og få ham buret inde, siger Jens Arne Hedegaard. Stationsleder i Brønderslev Politi, Henrik Poulsen, maner dog til besindighed. Han mener ikke, at der er behov for en ekstra indsats mod de farlige stoffer. - Der er ikke nogen ny situation angående narkotika i Brønderslev, og jeg synes ikke, at der er anledning til yderligere tiltag, siger Henrik Poulsen. Han tror, at det er et tilfælde, at de to mænd faldt om næsten samtidig. - De to hændelser har ikke noget med hinanden at gøre, vurderer Henrik Poulsen. Brønderslev Kommunes, ungdomskonsulent Susanne Thomsen, står for kommunens opsøgende og forebyggende arbejde med unge og stoffer. Hun mødtes i går med politiet for at diskutere, om det forebyggende og opsøgende arbejde på området er godt nok. - Vi snakkede om, om vi kunne gøre mere, men vi er nødt til at vide, hvad det her drejer sig om, og om det er narkotika, der er årsagen, før vi gør mere, siger Susanne Thomsen.