Lokalpolitik

Borgmester opfordrer til hurtig markedsføring

AALBORG:Aalborg og Nordjylland har ifølge borgmester Henning G. Jensen (S) en enestående mulighed for at tiltrække turister til området. Det kan man læse i 1. sektion i dagens avis. På baggrund af flyselskabet Sterlings lancering af tre nye ruter skriver han, at det er vigtigt, at området hurtigst muligt får markedsført byen og resten af Nordjylland, så turisterne fra blandt andet England og Spanien kan få øjnene op for området. Penge til markedsføring I debatindlægget nævner han blandt andet handelslivet, turistattraktionerne og hotellerne som brancher der bør komme i gang med at markedsføre Nordjylland. Umiddelbart mener han ikke, at Aalborg Kommune skal deltage økonomisk til en markedsføringskampagne i de tre destinationsbyer, i stedet peger han på nogle andre organer. - Det er vigtigt, at vi får indsamlet nogle penge, og man kunne forestille sig, at de blandt andet kunne komme fra lufthavnssamrbejdet, erhvervsrådet eller Aalborg-samarbejdet siger Henning G. Jensen og fortsætter. - Der er allerede forskellige initiativer i gang til at indsamle midler til en markedsføringskampagne, oplyser borgmesteren, uden dog at komme nærmere ind på hvilke. [ Læs hele Henning G. Jensens debatindlag på side 11 i første sektion.