Lokalpolitik

Borgmester troede ikke på navneskift for ny storkommune

DRONNINGLUND: Borg-mester Mikael Klitgaard (V) troede aldrig for alvor på, at der ville blive tale om et nyt navn til den storkommune, som Dronninglund og Brønderslev 1. januar 2007 smelter sammen til. Her har byrådene i de nuværende to kommuner valgt navnet Brønderslev-Dronninglund Kommune som en kompromisløsning, der kunne tilfredsstille begge parter, og selv om både kommunesammenlægningen og det ønskede navn egentlig er blevet blåstemplet af Indenrigsministeriet, så blev der for nylig sået tvivl om, hvorvidt navnet skulle have lov til at overleve. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) badsåledes bedt Kulturministeriets stednavneudvalg om at se nærmere på navnet, og her var begejstringen ikke stor. Stednavneudvalget fore-slog derfor navnet ændret på grund af dets længde og bindestregen i navnet - men dette ønske har Lars Løkke Rasmussen nu valgt at overhøre for i stedet at sige o.k. til navnet Brønderslev-Dronninglund Kommune. Inden dén beslutning i går blev kendt, havde Mikael Klitgaard følgende kommentar til sagen: - Jeg tror ikke på, at en V-minister vil være så central, at han ikke vil lade os selv bestemme, når det jo er os herude, som sidder tæt på borgerne, der bør træffe sådanne beslutninger. Og det havde han altså ret i.