Ældreforhold

Borgmester under beskydning

Formanden for ældrerådet i Frederikshavn, Per Bruun, har svært ved at forstå, at det var en fejl, da Ældrerådet blev hørt om det kommunale sparekatalog. - - Ældrerådet skal høres i alle sager, som berører ældre, og vi skal høres, inden sagen forelægges for politikerne. Det kan borgmesteren ikke komme udenom, for det er lovbestemt, siger formanden. Kommentaren kommer i kølvandet af, at Nordjyske Stiftstidende kan afsløre, at socialdirektør Jan Nielsen har fået en skideballe af borgmester Erik Sørensen. Årsagen er angiveligt, at borgmesteren mener, at ældrerådet aldrig skulle have været hørt om sparekataloget - en høring, som Jan Nielsen satte i gang på eget initiativ. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag