Lokalpolitik

Borgmester: Vestas-lukning en spand koldt vand

For tre uger siden besøgte Lars Møller (V) vingefabrikken, der er i gang med en stor tilbygning.

Lars Møller (V): - Vestas var i gang med en større ombygning i håb om bedre afsætning i Europa, men sådan er det ikke gået. Foto: Kim Dahl Hansen

Lars Møller (V): - Vestas var i gang med en større ombygning i håb om bedre afsætning i Europa, men sådan er det ikke gået. Foto: Kim Dahl Hansen

Lukningen af Vestas i Skagen kom som en spand koldt vand i hovedet på Frederikshavns borgmester Lars Møller. - Jeg besøgte Vestas i maj, da de skiftede direktør. Dengang var meldingen, at Vestas satsede på Skagen. For tre uger siden besøgte jeg igen fabrikken og så, at de er i gang med en stor ombygning. Poul Erik Knudsgaard, direktør på MAN, var med deroppe og hilste på flere tidligere medarbejdere, der nu havde fået job på vindmøllefabrikken. Det var helt euforisk, siger Lars Møller, der fik den kedelige nyhed tirsdag morgen. Uddannelse vejen frem Borgmesteren statede dagen på Frederikshavn Gymnasium med arrangemetet Start2Work. Her fortalte arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen de studerende fra gymnasiet og handelsskolen, hvor vigtigt, det er at satse på uddannelse, idet traditionelle industriarbejdspladser lukker fra en side af. - Det viser desværre, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Jeg tænker først og fremmest på de mange familier, der bliver berørt, siger Lars Møller, der opfordrer alle gode kræfter til at presse på for at holde gang i bestående virksomheder og bevidst udvikle nye arbejdspladser. Fire hovedspor - Vi arbejder på fire hovedspor: Det maritime, energi, oplevelser og fødevarer. Det er de områder, der genererer flest arbejdspladser i vores område, og det skal vi blive ved med at udvikle, siger Lars Møller. Lars M. Møller regner med, at Vestasfyringerne også vil få Frederikshavn Kommune til at søge om støtte fra regeringens katastrofefond for områder, der rammes af massefyringer.