Borgmesteren i modvind

- Nu holder du din mund. Jeg brød heller ikke ind, da du stod heroppe og lukkede lort ud, snerrede borgmesteren mod tilhører ved AaBs generalforsamling.

Henning G. Jensen svaler sig med et køligt glas vand ovenpå en varm generalforsamling, hvor han modtog hård kritik for sit bestyrelseskandidatur i AaB A/S. Foto: Henrik Bo.
Henning G. Jensen svaler sig med et køligt glas vand ovenpå en varm generalforsamling, hvor han modtog hård kritik for sit bestyrelseskandidatur i AaB A/S. Foto: Henrik Bo.

Langt fra alle AaBs småaktionærer samtykkede, at Aalborgs borgmester Henning G. Jensen blev valgt ind i AaBs bestyrelse. Kritikken af valget blev både begrundet med manglende kompetencer ud i at drive en fodboldklub samt habilitetsproblemer. Kritikken mod borgmesteren kom både fra en småaktionær fra talerstolen og højlydte klapsalver til denne fra salen, og Henning G. Jensen var tydeligvis irriteret over udladningerne - specielt da en tilhører blev ved med at komme med flabede kommentarer, mens borgmesteren var på talerstolen, for at tale om sin motivation for at gå ind i AaB-bestyrelsen. - Nu holder du din mund. Jeg brød heller ikke ind, da du stod heroppe og lukkede lort ud, snerrede Henning G. Jensen. Ingen politiske årsager Men småaktionærerne kunne kun bjæffe, da storaktionærerne havde talt på forhånd. - Vi skal stille det stærkeste hold. - Både med sin erfaring, sine kompetencer og sit netværk har Henning G. meget at bidrage med, lød begrundelsen fra Jesper Møller, formand i AaB af 1885 og hovedfortaler for Henning G. Jensens optagelse i AaB A/S' bestyrelse. - Det er jo forståeligt. Vi lever i et demokrati og da den kritik har været rejst i pressen, er der nogle der ekkoer det. Jeg går ikke ind i det her af politiske grunde, sagde Henning G. Jensen og fortsatte. - Jeg går ind i det her, for at der skal være Superligafodbold i Aalborg og for at drive en klub, der ikke kommer ud med så store underskud, fortæller Henning G. Jensen, som ingen interessekonflikter kan få øje på. - AaB A/S har intet med Aalborg Kommune at gøre, mener borgmesteren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden