Lokalpolitik

Borgmesteren i uheldig dobbeltrolle

HALS HAVN: Det er en offentlig hemmelighed, at byggesager ofte afgøres gennem forhåndsaftaler. Den verserende sag om Aalborg Havn A/S¿ salg til Polar Seafood af en byggegrund på østpieren i havnen i Hals er muligvis ikke en undtagelse. Som sagen tegner sig i pressen, solgte Aalborg Havn A/S, hvis bestyrelse borgmesteren er formand for, allerede i foråret denne byggegrund til en pris, som muligvis kun var attraktiv for køberen, hvis der blev udarbejdet en ny lokalplan for området. Da borgmesteren er kommunens øverste chef, er det i og for sig enkelt for ham at bede den tekniske forvaltning om at udarbejde det ønskede lokalplangrundlag. Det er den form for mistanke, som altid presser sig på, når en ejer/sælger også er planmyndighed. I dette tilfælde er ejeren dog en privat virksomhed, Aalborg Havn A/S, og planmyndigheden en offentlig instans, Aalborg Kommune. Men borgmesteren spiller den uheldige dobbeltrolle at være formand for den første og chef for den anden. Lige som i sagen om salget af arealerne på Østre Havn til A/S Enggaard i foråret 2006, optræder borgmesteren altså også her med to kasketter, og igen kan man spørge, hvis interesser forvalter borgmesteren egentlig og hvornår? Et af de centrale problemer er, at når spillet tilrettelægges på den måde, at tabet af politisk troværdighed er en indsats, lægges der svære hindringer for borgernes indflydelse. Muligheden for aktindsigt skjules i et privat selskab, og procedurer som lokalplanindsigelser og borgerhøringer kan ganske let reduceres til skueprocesser. Det betyder, at borgerne skal have besvær med at trække sløret til side for at se det virkelige ansigt hos dem, de har valgt til deres tillidsrepræsentanter. Borgmesteren viderefører i og for sig blot en gammeldags autokratisk styreform, men den er problematisk. Derfor har man i andre havnebestyrelser valgt en mere moderne ledelsesform uden relationer til kommunalbestyrelser, så man slipper for mistanke om interessesammenfald. I en noget større sammenhæng er det generelle demokratiske problem, at forarmningen af vores omgivelser kan fremstå som en uklog konsekvens af udelukkende økonomiske hensyn, som forløber uden at medindflydelse kan gøres gældende. I de frivillige foreninger, som overvåger udviklingen i bygnings- og landskabskulturen, oplever vi meget klart, at den eneste modvægt til demokratisk uligevægtighed er at slutte sig sammen og yde en kvalificeret indsats til værn for almenvellets interesser på dette område. Udvikling af vores byer og landdistrikter er vigtig, men det er lige så vigtigt, at den ikke trækkes ned over hovedet på folk af et politisk system. Det forslag, turistforeningen i Hals har lagt frem i Aalborgtillægget 30. november, forekommer både mere nænsomt og i langt bedre overensstemmelse med den lokalplan for området, som den daværende Hals Kommune udarbejdede i 1995. Det var nok der, man skulle have startet, og i øvrigt have taget borgerne i ed først.