Lokalpolitik

Borgmesteren ude med spaden

GANDRUP:-Vi kunne ikke få en mere central placering, uanset hvilken aldersgruppe vi henvender os til, sagde borgmester Bent Sørensen (S), da han fredag formiddag satte spaden i jorden og dermed satte byggeriet af Gandrups nye almennyttige boliger i gang. De seks boliger på Mellemvang ligger lige midt mellem skole, børnehave, værested, ældreboliger og boldbaner. Spaden brød mulden hele to gange, som et symbol på, at et tilsvarende byggeri skal påbegyndes i Ulsted. Borg-mesteren kunne af gode grunde ikke være begge steeder på en gang. I Ulsted er det de allerførste almennyttige familieboliger nogensinde, der nu skal opføres. - Vi skal have et varieret boligtilbud i kommunen. Der er allerede mange parcelhuse, men der skal også være nogle lejeboliger, sagde borgmesteren. Arkitekten, Mogens Pedersen, fortæller at der bliver tale om tre dobbelthuse hvert sted. De skal rumme såvel to- som tre- og firerumsboliger. Nogle med plads til familier, and til enlige med børn. -Det bliver ligesom små parcelhuse med eget bryggers og egen have, siger han. Husene bliver opført i et plan, og størrelsen kommer til at variere fra 66 til 86 kvm.