Borgmesterkontor rykker til Nibe

Thomas Kastrup-Larsen favner Nibe. Arkivfoto: Torben Hansen
1. november 2016 07:46

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen flytter den første uge i november til Nibe.

Her skal han sammen med sin nærmeste stab tale med borgere og besøge forskellige institutioner og virksomheder.

Borgmesterkontoret bliver fast inventar på Nibe Skole frem til 4. november.

- Sidste gang besøgte vi Hals og kommunens nordøstlige del. Det var en super god oplevelse. Nu går turen så til Nibe, og jeg er sikker på, at det bliver ligeså interessant, siger borgmesteren.

Noget af det særlige ved at rykke Borgmesterkontoret ud, er den nærhed, der opstår.

- Jeg føler, at jeg kommer helt tæt på borgerne og de sager, der optager dem. Det er virkelig inspirerende at møde så mange mennesker med noget på hjerte rundt omkring i kommunen, understreger Thomas Ka-trup-Larsen.

Borgmesteren skal undervise i samfundsfag på Nibe Skole, prøve kræfter som renovationsmedarbejder på Nibe Genbrugsplads, gæste Lundbæk Landbrugsskole og meget andet.

I løbet af ugen besøger han også en række virksomheder.

En af dem er Rokkedahl Kylling, som netop har indgået en samarbejdsaftale med Dyrenes Beskyttelse, og starter produktion af 1 million fritgående og økologiske kyllinger.

Vil man mødes med borgmesteren er der åbent borgmesterkontor på Nibe Skole en time hver dag,

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...