Naturkatastrofer

Bornholm ramt af jordskælv

Bornholms Politi fortæller, at øen oplevede et jordskælv lidt over midnat natten til lørdag

Scanpix

Scanpix

BORNHOLM:Klokken 00.36 natten til lørdag ramte et jordskælv Bornholm.

Det fortæller Bornholms Politi, der har fået jordskælvet bekræftet af forskningsinstitutionen GEUS.

Rystelserne var så kraftige, at flere bornholmere ringede til politiet efter skælvet, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi, Matias Arvidsen.

- Der er registreret fire henvendelser i tidsrummet fra 00.37 til 00.42, siger han.

Matias Arvidsen siger samtidig, at politiet ikke har fået meldinger om, at nogen skulle være kommet noget til ved jordskælvet.

Det er uvist, hvilken styrke jordskælvet har haft. Forskningsinstitutionen GEUS holder lukket i weekenden, så det vil formentlig først blive kendt på mandag.

Mange jordskælv rammer Danmark, men det er sjældent, at de kan mærkes af mennesker.

I august 2012 ramte et jordskælv på styrke 4,4 i farvandet mellem Danmark og Sverige. Skælvet er blandt de kraftigste i Danmark i de seneste årtier.

I 2010 rystede jorden under vestjyderne, da et jordskælv på 4,7 ramte ud for Thy, og i december 2008 ramte et jordskælv på 4,8 ud for Skåne, der kunne mærkes i store dele af det østlige Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst