Boson og Wiberg er med

Helt som ventet var Aalborg DH’s to svenske spillere Matilda Boson og Johanna Wiberg med blandt de 17 navne, som den svenske landstræner Ulf Schefvert fredag udtog til EM i håndbold på hjemmebane.

Til gengæld måtte bagspilleren Lina Möller fra Frederikshavn Fox se sit navn forsvinde fra den oprindelige bruttotrup. Udover venstrefløjen Matilda Boson og stregspilleren Johanna Wiberg, er der yderligere seks spillere fra den danske Håndboldliga med i den svenske trup. Det er Tina Flognman fra GOG/Svendborg, Sara Holmgren og Sara Eriksson fra FCK Håndbold, Åsa Könsberg fra KIF Vejen, Therese Brorsson fra Team Esbjerg og Annika Wiel Fredén fra Horsens.clausjen