Musik

Bossen og magikeren

Læs her NORDJYSKE's anmeldelse af lørdagens Bruce Springsteen koncert.

Bruce og Steve Van Zandt har delt mikrofon i mange år, og de gør det stadig med samme glæde og energi som for 35 år siden. Foto: Scanpix

Bruce og Steve Van Zandt har delt mikrofon i mange år, og de gør det stadig med samme glæde og energi som for 35 år siden. Foto: Scanpix

Fra første tramp til 'Radio Nowhere' til sidste tone af 'American Land' holder Bruce sit publikum tryllebundet gennem mere end to timers hamrende effektiv spilletid - og så går man alligevel lidt uforløst derfra, fordi bagkataloget er så stort og godt, at vi sagtens kunne have snuppet et par timer mere i selskab med den 58-årige rocker. Efter udgivelsen af 'Magic' tidligere på året var undertegnede begyndt at tvivle lidt på, om Bossen stadig holdt sit niveau. Det er ved gud ikke det bedste han har lavet. Men live fungerer det, og Springsteen og drengene fra E-Street spillede ikke færre end ni af sangene fra Magic krydret med 14 af de 'gode gamle', som de godt 8.000 fans i Forum nærmest kender bedre end bandet selv. Og det var altså en nærmest religiøs oplevelse, da en fyldt sal holdt vejret i forventningsfuld spænding, da chefen tog harpen for munden, for så at bryde ud i et brøl, da det gik op for os, at Bruce havde valgt København til at støve go'e gamle 'The River' af for første gang på turneen. Den sang var i sig selv hele koncerten værd. Bruce og E Street Band har spillet sammen i en evighed, men selv efter 40 år formår de at holde både gnist og energi på et højt niveau. Det gælder både i de klassiske guitardueller mellem chefen himself og Nils Lofgren og Sopranoen Steve Van Zandt og i korsang og backing, der er lige så tæt og præcis som den altid har været. Og de virker til at nyde det, hvilket også er en stor del af forklaringen på, at man stadig kan holde på to så kvalificerede guitarsvingere som de ovennævnte i et band, hvor de til enhver tid må nøjes med rollen som anden- og tredjeviolin. Nu har Lofgren jo godt nok også 'kun¿'været med i 22 år, men ellers er E Street rødderne stadig de samme som dengang. Dog har Danny Federico forladt turneen på grund af alvorlig sygdom, og hans plads bag tangenterne er overtaget af Charles Giordano, som er med i Springsteens Session band. Men dybest set er det heller ikke så vigtigt, hvem der sidder der. For der en kun én boss, og det er og bliver hans show, og som allerede sagt, så kan han sit kram. Nok var Forumkoncerten ikke en af de marathonforestillinger, som Bruce er berømt for, men i modsætning til før blev det heller 'spildt' mange minutter på snak. Én gang fik vi en lille reminder om, hvad bossen mener om amerikansk politik, men ellers var det rock, rock og atter rock der præsenterede budskaberne og beretningerne om bunden af det amerikanske samfund. Udover The River var det sange som 'Reason to believe', ' No Surrender', 'Darkness on the edge of town', der stadig stod stærkest i billedet. Og så var selvfølgelig lige de fem ekstra numre, hvor 'Born To Run' stadig lød lige så godt som i 1975, og hvor 'Dancing in the Dark', 'Kitty's back og 'Girl in their summerclothes' var ved at vælte Forum, inden Bruce og bandet sendte os ud i den københavnske aften med 'American Land'. Som sagt ville vi godt have haft lidt mere, men heldigvis kommer Bossen og drengene tilbage allerede 29. juni - vi er 40.000 der allerede glæder os.