EMNER

Botilbud klar til psykisk syge

SINDAL:15. november kan otte beboere flytte ind i en ny afdeling af Den Socialpsykiatriske Boform Solsiden. Den ligger i Teglgårdshaven. Boformen drives ad Region Nordjylland, og igennem længere tid har der været pres på boligerne. Derfor besluttede regionsrådet i september at udvide Solsiden. Regionen overtager derfor otte boliger i Sindal Boligselskabs bygninger i Teglgårdshaven, hvortil Hjørring Kommune tidligere har haft anvisningsret. Solsiden er en socialpsykiatrisk boform, der henvender sig til voksne borgere med en alvorlig psykisk lidelse. For at få hverdagen til at hænge sammen har de brug for massiv støtte.jb