Bottas starter forrest i Formel 1-feltet i Portugal

Valtteri Bottas forhindrede Lewis Hamilton i at sikre sig karrierens 100. pole position i kvalifikationen.

Valtteri Bottas starter forrest i søndagens grandprix i Portugal.

Valtteri Bottas starter forrest i søndagens grandprix i Portugal.

PORTIMãO: Den finske racerkører Valtteri Bottas starter forrest i søndagens Formel 1-grandprix i Portugal.

Mercedeskøreren har dermed optimale betingelser for at revanchere sig, efter at han for to uger siden udgik i Italien efter en skidt start.

Bottas henviste i lørdagens kvalifikation holdkammeraten Lewis Hamilton til andenpladsen.

Samtidig forhindrede Bottas den regerende verdensmester i at sikre sig karrierens 100. pole position. Hamilton var 0,007 sekunder langsommere end finnen.

Hollænderen Max Verstappen (Red Bull) måtte nøjes med tredjehurtigste tid på den 4684 meter lange racerbane ved Algarvekysten.

Bottas har allerede efter to grandprixer i 2021-sæsonen en del point at indhente på især Hamilton og Verstappen, der topper VM-stillingen med henholdsvis 44 og 43 point. Finnen har på femtepladsen 16 point.

Søndagens grandprix går i gang klokken 16.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.