Bottas starter i pole position efter straf til Hamilton

Lewis Hamilton var hurtigst i Formel 1-kvalifikationen, men briten indleder grandprixet som nummer 11.

Lewis Hamilton kunne ikke gøre mere lørdag end af være bedst i kvalifikationen. En straf betyder dog, at han begynder i midten af feltet i søndagens grandprix.

Lewis Hamilton kunne ikke gøre mere lørdag end af være bedst i kvalifikationen. En straf betyder dog, at han begynder i midten af feltet i søndagens grandprix.

ISTANBUL:Lewis Hamilton var den hurtigste i lørdagens Formel 1-kvalifikation, men Mercedes-køreren skal starte som nummer 11 på grund af en straf.

Derfor indleder Valtteri Bottas, den anden Mercedes-kører, i pole position i det tyrkiske grandprix, da finnen sluttede som toer i kvalifikationen.

Max Verstappen starter ved siden af Bottas i forreste række som nummer to efter sin tredjeplads i lørdagens kvalifikation.

Hamilton brød banerekorden tre gange, så han viste flot kørsel inden søndagens grandprix.

Den forsvarende verdensmester kæmper for at holde udfordreren Max Verstappen på afstand i VM-stillingen. Derfor er straffen med til at øge dramaet om VM-titlen.

Straffen faldt, fordi Hamilton for fjerde gang i denne sæson har skiftet sin forbrændingsmotor ud, hvilket overskrider det tilladte antal gange.

Max Verstappen fik før seneste grandprix en lignende straf, da han startede bagest i Rusland, hvor han dog kørte sig op på en andenplads efter Hamilton.

Hamilton har med syv grandprixer tilbage to point ned til Verstappen i VM-stillingen.

Ferraris Carlos Sainz starter bagest i Istanbul, da han har fået sin bil opgraderet med et nyt hybridsystem.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skandinavisk koncern køber ikonisk nordjysk ferieresort
Luk