Fodbold

Bowlerne vandt og tabte

SKAGEN:Den lokale bowlingklub havde i weekenden alle tre mixhold og ungdomsholdet i kamp, og det blev til både sejre og nederlag. Det blandede hold, mix B2 mødte på hjemmebane Danish Prime fra Aalborg. Efter de to første serier var stillingen 2 - 2, men gæsterne havde kegleføringen på 56 kegler sammenlagt. Skagboerne kom flot tilbage i tredje serie og vandt denne med 634 kegler mod DP"s 578 kegler. Nu stod de rent faktisk á point på keglefaldet, med et samlet keglefald på 1764 kegler til begge hold inden sidste serie. Skagen spillede serien hjem med 661 kegler mod gæsternes 527 kegler, og sejren blev på 8 - 2 med et samlet keglefald på 2425 kegler mod DP"s 2291 kegler. Holdet bestod af: Trille Steen (635 kegler), Laila Hald (522 kegler), Jonna Würtz (571 kegler) og Bruno Jørgensen (697 kegler) Knap så spændende var det hos det andet mix hold i B-rækken. Mix B3 spillede nemlig deres kamp uden modstandere, da BK 98 2 fra Fjerritslev havde meldt afbud til kampen, og skagboerne fik sejren på 10-0. Skagboerne spillede således alene, og den samlede score for holdet blev på 2571 kegler. Holdet bestod af: Lene Thomsen (661 kegler), Jan Olesen (655 kegler), Carsten Eriksen (576 kegler), H.P Christoffersen (679 kegler). Klubbens Mix A hold var sammen med Ungdomsholdet i Hobro. Mix A mødte H.I.K 1 fra Hobro, og det gik ikke så godt. Den første serie tabte skagboerne med 533 kegler mod værternes 642 kegler og anden serie ligeledes med 563 kegler mod værternes 631 kegler. Skagen tabte tredje og fjerde serie med henholdsvis 592 kegler og 612 kegler mod H.I.K"s keglefald på 668 kegler og 632 kegler i de sidste to serier. Her var der tale om et klart nederlag til Bk Skawbo"s Mix A på 0 -10 med en samlet score på 2300 kegler mod H.I.K"s score på 2573 kegler. Holdet bestod af: Jesper Sørensen (513 kegler), Eva Wiborg (619 kegler), Karin Nyborg (585 kegler) og Connie Sørensen (583 kegler).