Bowlingspillere får tilskud

HIK Bowling i Hobro har fået en lille sejr på et økonomisk plan.

Det er på den måde, at foreningens ansøgning til folkeoplysningsudvalget om kommunalt tilskud til leje af bowlinglokalerne hos Bowl'n' Fun på Jyllandsvej i Hobro delvis er imødekommet. Kommunen har ikke pligt til at yde tilskud, da bowlingspillerne benytter lokaler, hvortil andre samtidig har adgang mod betaling. Omvendt er det også en kendsgerning, at bowlingklubben har lokaleudgifter på næsten 1000.000 kr. hvert år. Derfor har folkeoplysningsudvalget bestemt, at man i hvert fald for resten af indeværende år vil betale et tilskud svarende til lejeudgiften for tre timer pr. uge. Næste år skal ansøgningen atter forelægges folkeoplysningsudvalget.