Motionsidræt

Bowls er for alle

Tilbud gratis i otte uger med ny indendørs sport.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kuglen til bowls er tungere i den ene side, fortæller instruktør Poul Nielsen. Foto: Michael Koch

HOBRO:Mange minutter går der ikke før koncentrationen breder sig hos spillerne. Bowls er kommet til byen. En kugle ryger uden for banen, der er rullet ud i Rosendal Idrætsforum.

- Du har vendt kuglen forkert, forklarer instruktør Poul Nielsen, der sammen med Karen Damborg, DGI Holstebro, er de eneste instruktører i den ny sport, som ligner en blanding af petanque og curling.

- Vi startede for fire år siden med at importere nogle baner fra Skotland, forklarer Karen Damborg. De spiller på længere baner med større kugler og banerne er tykkere.

Men vi syntes, at vi hellere måtte nøjes med dem her, som er kortere og underlaget tyndere.

Hun og Poul har netop deltaget i Nordic Open, og her var der slet ikke tale om at gå rundt og hygge sig. Stilheden var til at tage og føl e på, men det er ikke meningen med de baner, som er kommet til Hobro.

- Vi har købt tre baner til 17.500 kroner, forklarer Mette Juul Nyholm, innovativ og administrativ medarbejder, Rosendal Idrætscenter.

I otte uger kan enhver, der har lyst spille spillet hver onsdag i hallen.

- Derefter må vi se, hvad det skal koste. Vi skal jo have dækket hallejen, men det skal være sådan, at alle kan være med, forklarer hun.

Bowls Rosendal indgår i kommunens tilbud om idrætsaktiviteter for alle borgere over 60 år frem til 8. november. Man skal bare tilmelde sig på hjemmesiden aktiv.senior.nu

Aktiv-senior omfatter cykelture, skydning, vandreture, petanque, cirkeltræning, fitness, petanque, badminton, krolf, svømning, gymnastik, kroket, boldspil.

Og når det gælder bowls, er det en sport som hastigt breder sig. Siden starten for fire år siden er det indkøbt 180 baner over hele landet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst