- Boxen må vente ligesom andre klubber

Fjerritslev 29. september 2002 08:00

FJERRITSLEV: Computerklubben Boxen får ikke svar på, hvor meget den kan forvente at få i tilskud til huslejen for 2003 før tidligst efter kulturudvalgets næste møde 23. oktober, oplyser medlem af udvalget Niels Jørgen Godiksen (V) til avisen. Efter fire års ophold i kælderlokaler med dårligt indeklima og oversvømmelser, der til sidst resulterede i en lukning, har Boxen besluttet at flytte ind i nye lokaler på Østergade. Klubbens husleje stiger dermed fra 1900 til 3000 kroner om måneden. Klubbens lokaletilskud er uændret i 2002, men på grund af flere måneders lukning dækker lokaletilskuddet huslejen for resten af 2002. Med hensyn til lokaletilskud for 2003 får klubben sandsynligvis først besked samtidig med kommunens øvrige foreninger til december, med mindre kulturudvalget finder en løsning på sit næste møde, oplyser Niels Jørgen Godiksen. - Det er ikke af uvilje mod klubbene, at vi ikke kan give svar før, men sådan er systemet. Vores opgave er at dele sol og vind lige, forklarer Niels Jørgen Godiksen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...