Boykot hjælper kun Nordsjælland

AaB kommer til at indlede forårssæsonen med femten minutters stilhed som tilhængernes protest mod mandagskampe. Men det gavner ikke holdet, mener Jeppe Curth

Jeppe Curth ærgrer sig over det planlagte stemningsboykot i sæsonpremieren mod FC Nordsjælland. Foto: Hans Ravn

Jeppe Curth ærgrer sig over det planlagte stemningsboykot i sæsonpremieren mod FC Nordsjælland. Foto: Hans Ravn

Femten minutter uden lyd er efterhånden blevet reglen, når der spilles SAS Liga mandag aften. Flere af landets fangrupperinger er trætte af at skulle bytte fodbold og fadøl søndag eftermiddag ud med sene mandagskampe, og derfor protesterer fodboldtilhængerne ved at være stille i kampens første kvarter. AaB-tilhængerne er også hoppet med på bølgen og vil markere en protest mod mandagskampene ved at lege stilleleg i det første kvarter af dagens kamp. - Jeg synes det er ærgerligt, for det hjælper ikke rigtigt nogen. Tv-stationerne har ret til at lægge kampene om mandagen, for der er så mange penge i tv-dækningen nu om dage. De eneste det kommer til at gå ud over er os, fordi vi ikke får opbakning fra start, siger AaB-angriberen, Jeppe Curth. Fangruppen har lavet protesten en gang før i denne sæson, da man var helt stille i det første kvarter af hjemmekampen mod AGF, og Jeppe Curth husker tydeligt, at den manglende stemning manifesterede sig i holdet resten af kampen. - Tit er det jo sværest for et udehold, når de kommer til et stadion, hvor der for alvor er tryk på fra start, fordi det sætter dem under et gevaldigt pres. - Så det er jo klart udeholdet, der kommer til at nyde godt af deres stilhed, påpeger Jeppe Curth og håber, at de nordjyske fans vil tage stemningsboykottet op til overvejelse og alligevel give AaB opbakning det første kvarter. Hør interview med Jeppe Curth: {{-------------------------------- LYD: 0803 CURTH WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}