Boykot israelske varer

Netop hjemkommet fra 14 dage på Vestbredden er det svært at ryste indtrykkene af sig.

Ikke mindst i lyset af den håbløse situation, som palæstinenserne er bragt i i Gaza. Situationen råber på reaktion fra den vestlige verden. Det er 40 år siden ”seks dages krigen” rasede, og Israel besatte Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Det er i år også 60 år siden Folkeforbundet gav grønt lys for staten Israels oprettelse, og det er i år 25 år siden israelerne, som dengang havde besat Libanon, åbnede portene for kristne falangister i Beirut, som herefter gik ind i flygtningelejrene Shabra og Shatila og begik en grusom massakre. Det er historie, vil nogle sige. Men for palæstinenserne fortsætter det tragiske hændelser. Gaza er i total opløsning. Gaza er et overbefolket, stinkende fattigt fængsel, hvor folk ikke har mulighed for at slippe ud. Grænserne er lukket til Israel og grænserne er lukket til Egypten. Kun magtfulde klaner sidder på ud- og indgange i form af tunneller. Folk er desperate, sultne og uden fremtid. Omkring Vestbredden er Israel nu i fuld gang med at bygge en 8 meter høj mur. Muren bygges inde på palæstinensisk område, i visse områder langt inde på Vestbredden og gør, at palæstinenserne ikke kan færdes uhindret i deres land og mellem deres byer. Østjerusalem, palæstinensernes oprindelige hovedstad og hellige by, bliver afskåret fra Vestbredden. Deres parlament i udkanten af Jerusalem, som EU har støttet byggeriet af, ligger ubenyttet hen. Palæstinenserne har ikke adgang til bygningen eller området. 42 pct. af Vestbreddens areal er frarøvet palæstinenserne, og 75 pct. af deres vandressourcer er frarøvet dem. Det har givet plads til 450.000 jødiske bosættere. Til dem er anlagt hovedveje, så de hurtigt og uhindret kan køre til Israel. Disse veje må ikke benyttes eller krydses af palæstinenserne. Det afskærer palæstinenserne fra at komme til deres jorder, deres hospitaler, deres skoler. Det umuliggør en levedygtig palæstinensisk stat. Det er også Israels hensigt med dem. Mere end 45 af palæstinensernes parlamentsmedlemmer sidder i dag i israelske fængsler, og arrestationerne fortsætter. De seneste fem uger er uddannelsesministeren, yderligere tre parlamentsmedlemmer og tre borgmestre arresteret og fængslet af de israelske sikkerhedsstyrker. Flygtningelejren med 40.000 palæstinensere i Tripoli i det nordlige Libanon er i disse dage taget som gidsler af 300 rabiate muslimers, som er i kamp med den libanesiske hær. Lejren er under kraftig beskydning af libaneserne, og redningskøretøjer kan ikke komme ind og redde de sårede ud. Desperation og fattigdom har betydet, at palæstinensere nu bekæmper palæstinensere. Fatah mod Hamas. Men primært betyder det en radikalisering. Hamas er ikke mere den radikale del af det politiske spektrum i Palæstina. Desperationen driver især ungdommen ud i mere yderliggående islamisme. Nye grupper ser dagens lys. Israel og Vesten har banet vejen for denne radikalisering. Det er resultatet af 40 års ulovlig besættelse, som Israel, skønt mange FN-fordømmelser, er sluppet af sted med. Palæstina er sat i brand, Irak er sat i brand. Araberne reagerer mod hykleriet omkring demokrati og FN resolutioner. Vesten ønsker at bekæmpe international terror, men handlingerne skaber grobund for denne terror. Først når vi sætter stolen for døren for Israel og forlanger FN-resolutioner respekteret, er der en chance for at hindre radikaliseringen i Mellemøsten. Det er på tide at spørge: Hvad bidrager Danmark med? Indtil vi får svaret, kan vi passende boykotte israelske varer. De findes i form af bl.a. avokadoer på torvet om lørdagen. De er israelske, hvis stregkoden begynder med 7 29.