Frankrig

Boykot - men kun de små

HANDEL Danske virksomheder og danske politikere bevæger sig ind på mineret område, når de blander politik og handel. Den blanding er farlig.

I årtier har mange danske firmaer rutinemæssigt skrevet under på aftaler om ikke at bruge israelske råvarer eller sende varerne gennem israelske havne, når de har indgået aftaler med diverse arabiske firmaer. Alligevel har de færreste direkte fravalgt at handle med Israel, men udsigten til kontrakter med arabere har fået firmaer i Danmark - og formentlig resten af verden - til at tale arabiske nationer efter munden i deres groteske had til Israel. De løfter står i et temmelig specielt skær nu, hvor danske firmaer boykottes og danskere trues på livet i stribevis af muslimske lande på grund af en påstået krænkelse i et dansk dagblad. Samtidig åbner klausulerne for en bredere diskussion af handelsboykot som politisk virkemiddel. Vi har selv været der: For en halv snes år siden fravalgte danskere og mange andre fransk vin i protest mod atombombesprængninger i Stillehavet. Siden har vinen fra Frankrig aldrig genvundet sin dominans. At de hadefulde protester mod Danmark - og den dybt krænkende afbrænding af Dannebrog - er helt ude af proportioner i forhold til den mulige krænkelse, er ganske åbenlyst. Men en spontan, ikke statsligt organiseret handelsboykot, som den især Arla mærker i disse uger, er ganske legal, omend både træls og kostbar for dem, den går ud over. Men hvor går grænserne? Krænkede muslimer boykotter danske varer, danskere boykottede fransk vin, danske firmaer boykotter (i hvert fald officielt) israelske handelsforbindelser - men hvorfor boykotter ingen Kina, der regelmæssigt topper Amnesty Internationals liste over lande, som krænker menneskerettigheder og benytter dødsstraf? Og hvorfor boykotter de arabiske lande ikke fra en side af det USA, der i deres øjne holder hånden over Israel og dertil driver den juridisk og moralsk meget tvivlsomme fangelejr på Guantanamo? Eller hvorfor boykotter ingen Iran, der truer med at udslette Israel, en demokratisk og FN-anerkendt nation? Svaret hver gang erformentlig: Penge. Skulle sammenkoblingen mellem handel og moral være konsekvent, ville det tynde ganske gevaldigt ud i verdenshandelsen.